Tegnsætning når man tænker mere konkret end sin mor

Af forskellige årsager er Victor hjemme fra skole lige for tiden. Det har formentlig noget at gøre med at jeg startede året med at være syg og efterfølgende har været på Bornholm det meste af en uge ifm operation. Victor kan ikke lide, når tingene ikke er som de plejer, og det kan man ikke ligefrem sige, at de er for tiden. 

Når nu han så er hjemme, forsøger jeg, at lave lidt undervisning med ham. I denne omgang vil han heldigvis godt være med til det, så han vælger to fag, og jeg bestemmer hvad han skal lave. 

I går stod den på tegnsætning. Der var nogle sætninger, hvor der skulle sættes kryds og bolle og et komma. En af sætningerne var dog lidt en udfordring, eller måske var det min måde at forklare tingene på, der ikke virkede. Det viste i hvert fald mig lidt om, hvor konkret Victor nogle gange tænker. De første sætninger klarede han fint. Men så kom følgende sætning: “Hvis du falder ned fra et træ slår du dig”. Det første udsagnsled fandt han ret hurtigt “falder”. Min måde at finde grundled på er ved at spørge “hvem falder?” Victor mener, at der ikke er noget grundled, for der er ikke nogen, der falder. Der står “HVIS du falder…”

Måske jeg skal finde en anden måde at forklare tingene på næste gang😄

Nu skal der styr på skulderen

For snart 2 år siden skrev jeg et indlæg fra Rønne sygehus, fordi min skulder var gået af led. Siden har jeg døjet en del on/off med skulderen. I sommers var den så ved at hoppe ud af led 3-4 gange, og jeg tænkte, at det  holdt jo ikke i længden. Jeg fik en henvisning til orthopæd’erne på Rønne Sygehus, og efter en undersøgelse var der ingen tvivl. Ved uheldet var der noget brusk, der løsnede sig og voksede forkert fast igen. Det er det, der giver mine fortsatte problemer med skulderen.
I morgen tager jeg til Rønne, så jeg kan komme til forundersøgelse – snakke med kirurgen og narkosen – onsdag. Og torsdag står den på operation. De går ind og løsner brusken igen og sætter den fast med nogle skruer. Normalt skal man hjem samme dag, men da jeg ikke har den mulighed, bliver jeg indlagt natten over. Som jeg flere gange har skrevet om, så er jeg ikke så vild med at sejle, og slet ikke hvis jeg ikke kan komme ned og ligge. Frygten for at skulle ud og sejle i træls vejr dagen efter, var lige ved at få mig til at aflyse det hele. Heldigvis kom Anne Eva mig til undsætning, og planen er nu, at hvis det er dårligt vejr, tager hun over fredag, og så bruger vi weekenden i deres sommerhus på Bornholm. Sikke en veninde at have 💜
Jeg har ikke fået så meget at vide endnu, men til undersøgelsen i oktober fik jeg at vide, at jeg skulle regne med 3 uger med armen i slynge. Hvad der derefter skal ske og er af restriktioner ved jeg ikke, men mon ikke den kommer til at stå på nogle restriktioner i yderligere nogle uger og derefter noget genoptræning. Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed, som ikke er min stærke side. Og så har jeg planlagt hvilke bøger, der skal læses, når jeg nu heller ikke kan strikke/hækle.

Jeg er ret spændt på, hvor stor forskel det kommer til at give, om jeg kommer til at have gymnastik igen og om der bliver fuld bevægelighed igen. Og så er jeg spændt på, hvordan Victor reagerer på det hele. Han bryder sig ikke om, når tingene ikke er som de plejer, og sidste uges sygdom hos mig, var ikke  nem for ham. Så flere uger, hvor tingene er lidt anderledes, skal nok blive spændende. 

God aften til jer alle derude i det ganske land 😊 Vi vil gå til aftengudstjeneste, da vi pt ikke har en skipper, der kan hente præsten i weekenden. 

Så startede et nyt år

Dog ikke på den bedst tænkelige måde for mit vedkommende🤒 Indtil i dag har jeg sovet 2017 væk😴 Okay okay ikke helt, jeg har da lige været vågen 1/2 time hist og pist, hvor jeg end ikke magtede at se tv. Flemming har aldrig set mig så syg på trods af at vi har kendt hinanden i 22 år. Normalt har jeg et ret godt immunforsvar, så jeg kun ligger 1-2 dage hvis jeg da overhovedet bliver så dårlig. Men i disse dage har jeg godt nok været glad for – eller måske er det børnene der har været mest glade for – at jeg ikke er enlig mor. Heldigvis har Flemming haft styr på det hele. Og drengene har selv styr på deres medicin, som ikke var doseret. Så de vidste hvordan pillerne så ud, og så var det bare at finde dem😄

Nå, nok om sygdom😉 Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år og at 2017 vil vise sig fra sin bedste side. 

Grunden til at jeg ville skrive det her indlæg er, at jeg har været ude at få lidt frisk luft. Flemming mente ikke at det var en god ide, men jeg ville ud og se vejret. Så Flemming gik med💜 Det kostede alle kræfterne, men I skal se, hvordan det ser ud hos os idag. 

Omkring frokosttid var vandstanden en del forhøjet. 

Men da bølgerne begyndte at skvulpe ind over kajen på Christiansø, kunne jeg ikke holde mig inde længere. I baggrunden kan man se, hvor meget der er sket på få timer fra det første billede. 

Normalt er der ikke vand ved kasematten. Og man kan heller ikke se vandet til venstre for bastionen. 

Hvis I har været på besøg på Christiansø om sommeren, har båden formentlig lagt til ved Ertholmsbroen. Det er ikke så nemt i dag. 

Her plejer der heller ikke være vand. 

Jeg skal ikke ud at bade i disse dage, og det er ikke kun fordi jeg er syg. 


Hvis I også har forhøjet vandstand, må I meget gerne fortælle om det i en kommentar eller smide et billede på Facebook. 

Rigtig godt nytår til jer alle🎉

“Sådan virker det” – en boganbefaling

En af fordelene ved at have biblioteket er, at jeg nogle gange ser nogle nye bøger, som jeg ellers ikke var faldet over. Således var det med en bog, som Albert har fået læst det meste af december. “Sådan virker det” er skrevet af Mats Wänblad og fortæller om en masse af de ting vi omgiver os med. Hvordan virker elektronik, hvordan kommer vandet ind i huset, hvad er energi, hvad med de forskellige transportmidler osv. Det hele bliver forklaret på en måde, så det er forståeligt for både voksne og børn. Bogen er på 93 sider og der er gode tegninger at snakke ud fra.
Albert var meget glad for den, og vi kan varmt anbefale den til andre.

Send mere tid

Da vi flyttede til Christiansø, havde vi en formodning om, at vi ville få mere tid i hverdagen til os selv og familien. Og det har vi absolut også fået og sætter stor pris på. Samtidig synes vi også, at vi har ret travlt. Et typisk spørgsmål er, om vi kan få tiden til at gå – om vinteren. Jeg ved ikke, hvorfor folk tror, at vi har mindre at lave om vinteren? Jeg synes, at vi har rigeligt at se til hele året – og næsten mere vinter end sommer. Samtidig ved jeg godt, at nogle af tingene er noget, som vi gør, fordi vi bor, hvor vi gør. Bl.a er vi jo nok det eneste sted i landet, hvor skolebørnene og manden kommer hjem til frokost hver dag. Det er for det meste dejligt, men det splitter også dagen op. Når først ungerne er sendt i skole, dagens motion og bad er overstået, så er der tit lige nogle småting på biblioteket der skal klares, forskellige personer der skal ringes til eller som lige for tiden, hvor jeg er i butikken de fleste dage. Når det er overstået er det et godt stykke oppe ad formiddagen og det nærmer sig at frokosten skal gøres klar. Fra jeg starter med frokosten til det hele er pakket væk igen kan der nemt gå 1½ time, da mand og børn kommer hjem lidt forskudt. Om eftermiddagen er der tit noget arbejde eller møder. I perioder render vi til rigtig mange møder. Men tilsammen er vi også engageret i skolebestyrelsen, forældrerådet, menighedsrådet, Trim, beboerforeningen og ø-rådet. Og så giver to drenge med diagnoser lidt ekstra møder med skolen og kontroller på Bornholm, som stort set altid indebærer mindst en overnatning. Så alt i alt så keder vi os sjældent, men nyder livet og hverdagen og de små episoder, som kun er muligt fordi vi bor her. Hverdagsidyl, som én skrev i en kommentar, ja vi nyder vores hverdagsidyl. Også når det er mindre idyllisk og Victor ikke vil i skole. Så er det da et privilegie at kunne være der for ham i det omfang han har brug for. Og hvis det er en dag, hvor jeg skal på arbejde, så har Flemming mulighed for at kigge til ham i løbet af formiddagen og evt have ham lidt med på arbejde. Det er da luksus at vi har den mulighed.

Nu skal det jo ikke bare være snak det hele. Som de fleste nok har opdaget, har jeg det bedst med at vise med billeder, af det jeg snakker om. Det var faktisk det, dette indlæg startede med. Jeg har nemlig flere billeder liggende på mobilen, som jeg ikke har haft tid til at vise jer 🙂

1. søndag i advent blev øens juletræ tændt på Paraden. Det var som altid en hyggelig oplevelse med øens børn, der sang for på et par julesange, Morten og Viktor der spillede til, og efterfølgende gløgg og æbleskiver. Som altid blæste det en del, så flormelis havde svært ved at blive på tallerkenerne.

Den første weekend i december var vi meget langt væk hjemmefra. Næsten så langt vi kan komme. Min mor holdt fødselsdag for min far i Vedersø Klit. Det gav mulighed for en gåtur til Vesterhavet, hvor der også er ret smukt.

En morgengåtur på Christiansø med efterfølgende dukkert. Nu er vandet nede på ca 6 grader, så nu er det dejligt igen. Jeg synes, at det er frygteligt at komme i, når vandet ligger på 8-10 grader, men 6 grader er dejligt!

Lidt julepynt har fundet vej til vores hjem.
Gang på gang overraskes jeg af de farver der kan opstå i naturen. Hvor er det smukt og fascinerende.

Desværre har vi måtte tage afsked med vores gode venner, Marie og Morten og deres drenge. Heldigvis kommer de og holder nytår på øen, så det er først til næste år, at vi rigtigt skal sige “farvel og på gensyn” til dem. De flytter tilbage til Vejle, hvor deres hus har været lejet ud. Så der bliver mulighed for at drikke en kop kaffe sammen, når vi også er på de kanter.Det bliver et stort savn, når de flytter 😦

Traditionen tro gik skolens elever luciaoptog på Månen.

Badenymferne “Den kolde røv” ønsker hinanden en glædelig jul. Når man ikke får koordineret, hvem der medbringer hvad, kan det godt se lidt vildt ud 🙂


Lørdag morgen kom Mads til Bornholm. Elephanten sejlede ind for at hente ham og havde Flemming med som gast. Dejligt endelig at have den store dreng hjemme igen. Fredag kommer mine forældre for at holde jul sammen med os. Det glæder vi os alle til.

Hvis I heller ikke har fundet koden til at få flere timer i døgnet, så vil jeg fortsætte med at nyde min hverdagsidyl i de 24 timer vi har til rådighed i døgnet.

Dagens medicin

En af mine faste ugentlige opgaver herhjemme er at dosere medicin til familien. Jeg bliver altid overrasket over, hvor meget affald det giver, selvom det faktisk ikke var ret meget i dag. Vores medicinkurv står i køkkenet med den daglige medicin samlet. Reservepakkerne og alt, der ikke er dagligt medicin, er i et medicinskab i soveværelset. 

Victor får to slags mod sin ADHD og melatonin – som IKKE er en sovepille, men det naturlige søvnhormon, som han selv producerer for lidt af – til aften og en vitaminpille om vinteren. Albert får mod ADHD 3 gange dagligt, melatonin, astmapille, allergipille, astmaspray og vitaminpille om vinteren. Vi andre tager en vitaminpille og div ekstra tilskud. Så i alt bliver det til en hel del. Derfor bliver der også doseret til en uge af gangen. Og jeg føler mig hensat til min tid i hjemmeplejen, når jeg er i gang med doseringen😄

En vaskeægte Christiansøbo svarer på turisternes spørgsmål

På Christiansø bor en ung fyr, som er født og opvokset her. Han hedder Gabriel. For et par dage siden lagde han en video på youtube med svar på nogle af de spørgsmål, som turisterne stiller. Det er en rigtig god video se med her. Måske får du også svar på nogle af dine spørgsmål om livet på en lille ø ude midt i Østersøen.