Pæretærte

I weekenden havde vi nogle pærer, der trængte til at blive brugt. Manden plagede om at få en pæretærte, så til sidst overgav jeg mig.

Jeg fandt en, for mig, ny pæretærte med marcipan. Nuij den var lækker. Jeg fandt den på Odense marcipan men den er lidt besværlig der, fordi kommentarerne står mellem fremgangsmåden og ingredienserne. Og når jeg skriver den her, kan jeg også selv nemmere finde den senere 😉

Mørdej:

150g hvedemel
100g flormelis
75g smør
2 spsk flormelis
1 æggeblomme
1 spsk koldt vand

Det hele æltes godt sammen og stilles i køleskab i ca 1 time. Jeg havde min mørdej til at stå i noget længere tid, så det kan den også sagtens.

Creme:

150g marcipan – groft revet
100g flormelis
75g smør
1 æg
½ dl piskefløde
3-4 pærer – opskriften siger at det skal være fra dåse og kun halvt så mange, men vi havde jo nogle friske, der skulle bruges, så dem skar jeg i grove stykker.

Marcipan og flormelis blandes. Jeg skar smørret i mindre stykker, så det er nemmere at blande med marcipan/flormelis. Æg og fløde blandes forsigtigt i.

Mørdejen rulles ud så det passer med en tærteform. Den skal dække kanterne også. Cremen smøres ud i og de grove stykker pære fordeles på cremen. De synker lidt ned i cremen, når den kommer i ovnen.

Tærten bages i en 200 grader varm ovn i ca 30 min.

Vi spiste den da den kun var lidt lun, og om aftenen fik vi resten kold. Begge dele smagte skønt. Men den kan helt sikkert også spises lun. Vi fik creme fraiche til, som jeg ville have blandet med lidt flødeskum, men det glemte jeg.

Velbekomme😊

 

Store tårn

De sidste par uger har været præget af en del rejser frem og tilbage. Flemming har været på kursus i Fredericia, jeg har været til begravelse i Vestjylland, vi har begge været på ADHD-kursus i Korsør og nu er jeg igen i Jylland, hvor jeg skal til gymnastikopvisning i min gamle forening og til foredrag i Aarhus. Mine forældre kom over og hyggede sig med børnene, mens vi var på kursus. Bagefter har vi haft nogle dage sammen allesammen. Og i den forbindelse skulle vi op og se Store tårn, som er igang med en større restaurering. 

Store tårn var noget af det første der blev bygget i 1684, da fæstningen blev grundlagt. Det blev bygget som kanontårn sammen med Lille tårn. I 1800 blev der bygget et fyr indenfor murerne i tårnet. De seneste tre år har håndværkere været igang med et stort restaureringsprojekt, som skal stå færdigt til sommer. Det har været ret interessant at følge processen, og man kan for alvor begynde at se, det færdige resultat for sig. Tårnet kommer til at indeholde forskellige udstillinger og installationskunst. 

Tre gode venner er ved at tyde, hvad der står på latinsk på en tavle ved indgangen til tårnet.


Albert foran fyret for et år siden. 


En grå dag i april 16. De første jernspær er ved at komme op til glastaget. 


Store tårn set udefra – på den færøske nationaldag😉


Besøg i tårnet sammen med mine forældre for få dage siden. 





Til juli er der igen åbent for offentligheden. Snyd ikke jer selv for en tur op i Store tårn, hvis I kommer forbi Christiansø😊

Kender du en maler?

OBS OBS OBS!! Der er en bjælke øverst i stillingsannoncen, hvor der står at den er udløbet. Det må være en fejl. Ansøgningsfristen er sidst i marts. 
For snart et år siden flyttede øens maler gennem næsten 25 år. Derfor er der en ledig stilling som maler på Christiansø. Hvis denne maler har familie med børn op til 7. klasse, vil det bestemt være en fordel. Lige nu er der 13 børn i skolen og to børn under skolealderen.
Hvis du har læst lidt på min blog, vil du formentlig ikke være i tvivl om, at vi har været rigtig glade for, at vi tog springet for 3½ år siden. Der var mange overvejelser inden, men vi har ikke fortrudt og nyder stadig alt det ø-livet giver os.

Hvis I selv eller nogen I kender har lyst til at stå af hverdagsræset, så tag et kig på stillingsopslaget her: https://www.ofir.dk/resultat/jobannonce.aspx?jobId=329698259

Hvis I ikke kender nogen, der kunne have lyst til at flytte til Christiansø, så del meget gerne alligevel, så vi kan få det ud til så mange som muligt 🙂

Vintergåtur og ferie

Kl 13 i dag sejlede Peter fra øen. Med på båden var Flemming, Victor og Albert. Victor og Albert skal på vinterferie hos bedsteforældrene i Jylland, så Flemming følger dem derover og tager Mads og en kusine med hjem på lørdag. I næste uge har vi så kun 3 store børn hjemme. 

I formiddags skulle vi have tiden til at gå. Så Victor foreslog en gåtur i sneen, og jeg fik lov til at tage nogle billeder af ham💚 Snemand Frost og Victor hygger sig på øen😊




I morges var det kun Luna, der skulle møde tidligt, så vi lå og tog det meget stille og roligt. Da jeg tjekkede billeder fra gåturen, kunne jeg konstatere, at jeg nok havde sovet lidt, mens Victor legede med min mobil😄

Rigtig god vinterferie til jer alle😊

Et forårstegn

For mig er der to sikre forårstegn. Det ene er nok meget lig, det mange andre betragter som forårstegn. Nemlig noget med høj sol, som giver nok varme til, at man kan sidde ude og nyde den. I går var det sådan en dag i den østlige del af Danmark.

Mens de små drenge bliver forkælet af deres bedsteforældre i Jylland, nyder vi andre roen. Tirsdag måtte jeg dog lige et smut til genoptræning i Rønne, men hvad gør det, når dette syn møder én i Gudhjem på vej hjem? En dejlig sejltur ventede forude i det smukkeste vintervejr, der næsten duftede af forår.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af, at se Christiansø i horisonten. Home sweet home!

Efter frokost ville Luna og Louise en tur i vandet – hvem vil ikke gerne det i det vejr?? De kom begge to i og er mega seje. Vandet er 2 grader.

Øen emmer af forårsstemning. Der bliver fisket og vejret bliver af nogle også nydt fra søsiden.

Vi er andre, der tager eftermiddagskaffen på bakken på Frederiksø.

Det andet sikre forårstegn er, når der begynder at komme bestillinger på guidede ture i foråret og sommeren. Jeg kan godt lide den vekselvirkning der er på året, hvor vi er meget os selv om vinteren, og når sæsonen starter kommer turisterne, gæsterne, sejlerne, teltliggerne og hytteboerne. Det er også den tid på året, hvor jeg har kontakt med rigtig mange skoleelever og andre turister. Jeg kan godt lide, at selvom historien, naturen og hverdagen er den samme, så er der stor forskel på formidlingen, alt efter om det er en 5. klasse, en 8. klasse, en specialskole, en gruppe for ældre, en familieudflugt, en firmatur eller nogle stykker, der fik lyst til at høre mere om øerne på båden fra Gudhjem.
De første bestillinger er kommet, så nu nærmer det sig 🙂

 

Måske er jeg ved at være gammel…

Jeg har i hvert fald fået bekræftet, at Albert må synes, at jeg er ved at være gammel. Nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg ikke, at han synes det, hvis jeg spørger ham direkte.

Nå nu til sagen😊

Albert elsker at spille kort. Og spille i det hele taget. Kort er nemme at gå til, kræver ikke en masse forberedelse, hurtigt at pakke sammen og et spil tager tit kortere tid end et brætspil. Vi forsøget at skære ned på hans skærmforbrug, og da han ikke rigtigt gider læse på trods af, at han er vildt god og hurtig til det, så tager vi tit et spil kort. I dag spillede på 31.  Albert er ved at forklare, hvilke kort han startede med, men har ikke styr på klør, ruder og spar. Jeg fortæller ham det og forklarer at i gamle dage vendte ruderne ofte som på kortene – jeg er ikke sikker, men jeg mener at have hørt det engang. Albert spørger, for det er jo vigtigt, hvornår det var. Det må jeg så erkende, at jeg ikke helt ved, men det er mange år siden. Hvortil Albert siger “så var det nok i 80’erne”😂😂

I mangel af nyere billede af knægten får I et fra togturen i december, hvor han, i mangel af bedre, gik i gang med en biologi, fysik og kemibog for forældre😄

De skjulte talenter

Godt man har internettet, så man kan se ting på andre tider end det bliver sendt i tv. Jeg har været til genoptræning i Rønne og har Victor med. Da jeg ikke vil/kan se tv, mens Victor skal sove, benyttede jeg tiden til at ringe til en kvinde, der ved rigtig meget om autisme. Det var meget givende at snakke med hende. Da Victor var faldet i søvn, kunne jeg sætte mig med min mobil og headset og finde De skjulte talenter på DR. Det er 4 dokumentarer, hvor man følger nogle personer med en autisme-diagnose. Fælles for dem alle er, at de har nogle specielle talenter. Der var flere ting, der var tankevækkende, eller hvor jeg kunne kende det fra Victor. Bl.a ser man mor og datter, som ender med at komme til koncert med Adele. Selve koncerten klarer de fint, men prisen må betales efterfølgende, hvor de skal bruge dage på at restituere. Det er fuldstændig det, vi oplever hjemme, hvis der sker for meget, eller vi kører lidt for hårdt på i en ferie. Så koster det bagefter. 

Jeg glæder mig allerede til næste udsendelse. Det kan kun blive godt, når man sidder med tårer i øjnene af traileren…