Hverdagsliv

Hvor skal jeg nu starte?? Tiden flyver og vi følger lige så stille med. For selvom det er roligt her på øen, så er der også en hverdag med madlavning, arbejde, skole, vasketøj, indkøb, oprydning og konflikter. Vi er vist ved at være der, hvor hverdagen har ramt os uden, at det er den hverdag, vi kender. De sidste måneder har været præget af pakning, planlægning og flytning. Så kom vi her over og var nok lidt høje over, at vi nu endelig var kommet herover. Det vi havde set frem til siden starten af juni. Endelig var vi her. Og nu er det så hverdag. Og det skal vi alle lige finde ud af. Hvornår skal Mads være hjemme om aftenen? På den ene side er vi glade for, at han har fundet sammen med de andre store så hurtigt, og vi kan se, at de hygger sig rigtig meget. Men vi vil også gerne selv se ham. Så det prøver vi at finde en brugbar løsning på 😉

Dagene er fyldt med små gøremål, som tager den tid, det tager. I dag sov Albert længe. Imens fik jeg bagt boller, som havde stået og hævet sidste nat. Der kommer så planlægning og brug af al mad ind i billedet. I aftes havde jeg tre bananer og en pære, som ingen gad spise. Normalt ville jeg have smidt det ud, men nu blev det most og kom i bollerne. De blev super gode 🙂
Bagefter ville jeg i Trim – motionsrummet – men Flemming havde nøglen, så den måtte jeg ud i stenbruddet efter, og så kunne jeg ligeså godt tage et par boller med til mændene:-) På vej hjem gik jeg til købmanden og faldt i snak med et par stykker, og så var det ved at være tid til at lave frokost sammen med Albert.
En hyggelig formiddag i roligt tempo, hvor jeg når, det jeg når og hygger med Albert.

Nå det blev vist mest lidt hyggesnak fra min side;-)

Som jeg skrev, så var vi til fest lørdag. Det var en fantastisk oplevelse. Dejligt at få hilst på de sidste af øboerne. Tror kun der er et par stykker tilbage efterhånden, som vi mangler. Og så var der en rigtig god stemning og hygge. Om aftenen spillede spillemændene op til dans, som først var for børnene, og mere og mere for de voksne efterhånden som man fik puttet børn.
Vi gik hjem allerede kl 22. Der var både børnene og vi selv ved at være trætte, og min ankel var vist godt tilfreds med at komme hjemme og hvile 😉

20130912-172829.jpg

Til festen sang vi “jeg ved hvor der findes en have så skøn”, fordi det ene vers passer så godt på Christiansø

20130912-173016.jpg

Og nu er det endnu en ny dag, hvor der har været tid til hygge med Lise, så Albert og Hannibal forhåbentlig snart selv kan finde ud af at rende over til hinanden og lege.

En dag satte jeg mig på en lun fredelig plet i solen og nød roen.

20130912-173312.jpg

Og så har vi de sidste dage haft nogle ufattelig smukke solnedgange. Vejret har været lunt og helt vindstille, så Østersøen nærmest er spejlblank

20130912-173631.jpg

20130912-173649.jpg

20130912-173732.jpg

I søndags var vi i kirke. Tror næsten vi fordoblede antallet den dag 🙂 Præsten sagde noget, som ramte lige ind i, hvorfor vi har valgt at tage helt her over. Han sagde ” hvorfor have stress, når man kan have livskvalitet”. Det er jo lige det, der er essensen af vores spring i livet. Vi skulle væk fra det stressede liv, hvor vi hele tiden følte vi var lidt bagud. Og det er vi kommet og nyder det 🙂

Jeg kunne jo fortælle meget mere om vores rolige liv, som i dag hvor vi har købt ind og lige skal kigge på en hytte. Udenfor er der en klippe, som vi sidder på i noget tid og bare kigger på vandet og snakker lidt. Ingen hast og jag for at komme hjem og lave aftensmad. Ungerne leger et sted på øen, men de ved, at hvis vi ikke er hjemme, kommer vi senere.
Hvornår mon vi opdager, at det ikke er ferie, men hverdag det her??

Vil lige slutte af med et billede her fra bibliotekets trappe, hvor der er wifi til min iPad.

20130912-174300.jpg

Advertisements

5 thoughts on “Hverdagsliv

  1. Det er skønt at læse din dagbog. Jeg kan godt blive lidt misundelig. Det lyder som et rigtigt dejligt sted.

    Med venlig hilsen

    Frederik Christian

  2. Hej Charlotte!

    Det kan godt hænde. Jeg plejer at være på bibelcamping på Bornholm hvert år, så jeg kunne jo tage en afstikker.

    KH til hele familien

    Frederik Christian

  3. Pingback: Bliver du fristet af vores ø-liv? | kringlet

  4. Pingback: Hvem kan friste en maler? | kringlet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s