Vores påsketradition

I år er anden gang vi holder påske på øen. Mads har været hjemme hele ferien og vi har nydt at have hele flokken samlet. 

Vi har lavet vores egen lille tradition, som ungerne begyndte at snakke om allerede i starten af ferien. Jeg havde nu ellers regnet med, at de ville være imod det, men der kan man blive så overrasket😊 I morges ringede vækkeuret kl 6.00 ny tid, gab💤 Vi lavede kaffe og varm kakao, fik vækket ungerne og alle trak i vintertøjet, en stak tæpper under armen og afsted. Himlen var allerede lyserød, men på toppen af Kongens bakke kunne vi se, at vi nok skulle nå det. Solen var ikke begyndt at dukke frem endnu.    

Det første af solen kommer frem i horisonten. 
  

Vi sidder og nyder roen, selv Albert er stille. Der er en helt særlig stemning når naturen er ved at vågne. 

  

Efter ca 1/2 time er solen helt fremme. Et ubeskriveligt smukt syn. 
  

På vej hjem går vi omkring haven, hvor påskeharen har været på besøg med chokolade i rigelige mængder. Bagefter går vi hjem og får nybagte boller og slapper af. Mads tog lige 4 timers søvn ekstra😄

  

På øen er der en tradition med æggetrilning påskedag. Hvert barn har 3 æg som de har malet. På bakken på Frederiksø bliver der placeret en pind. Det gælder så om at få sit æg tættest på. Vinderen får et påskeæg. 
  

Efter en god frokost med sild og snaps gik vi en tur allesammen. Og jeg fik lov til at tage et billede af hele flokken. De er jo ikke så små mere💛💚❤️💙

Nu nærmer det sig sengetid, og i morgen sender vi Mads tilbage til Odense efter en lang og dejlig ferie. 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s