Sommerferie

I går var sommerferien slut for de tre yngstes vedkommende. For Mads startede et nyt kapitel søndag, hvor jeg var i Odder for at aflevere ham på Rudehøj efterskole. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et fantastisk år for ham. Selvom vi har været vant til at han ikke er en del af vores hverdag her på øen, så er det stadig lidt mærkeligt, at han ikke skal være en del af en lille familie i hverdagen det næste års tid. Vi kommer heller ikke til at få ham hjem så ofte, da det kun bliver i ferier og ikke nogle weekends. Hvis behovet for at komme hjem bliver for stort, så må vi tage den derfra. Der virker til at være ret stor forståelse for den store afstand på skolen.

Men det var jo vores sommerferie jeg ville fortælle om 😉
Efter et par uger på øen med kun Mads hjemme, tog vi til København med Mads og Luna. Vi havde byttet bolig med en familie på Christianshavn, som jeg kender fra Slyngebarn. Victor og Albert fortsatte deres ferie hos bedsteforældrene. Det var meget bevidst valg at splitte børnene op i den uge. Mads og især Luna har brug for at have noget tid med os voksne, uden der skal tages hensyn til specielle behov. Så vi nød alle en uge, hvor vi kunne gøre hvad vi havde lyst til, være ude og opleve byen til sent om aftenen, og ikke skulle have en hviledag fordi det var nødvendigt, eller skulle splitte op så nogle gik hjem og slappede af mens resten kunne fortsætte.
Når nu vi skulle have en helt normal ferie, så måtte vi jo tage nogle skøre billeder 😀

Først fra Rundetårn

Et smut ud på Assistens Kirkegården og besøge en masse kendte. Mariehønsene er ikke døde 😉

Selv midt i København kan man finde en flot solnedgang

 

Marmorkirken, hvis nogen skulle være i tvivl

Ja, jeg sagde jo, at jeg tog nogle skøre/mærkelige billeder

Vi var meget kulturelle på turen. Her er vi på Christiansborg og se repræsentationslokalerne

på zoologisk museum og kigge på døde dyr


En aftentur, hvor vi var henne ved Operaen og kigge på de fredede kanoner

Hvis Luna nogen sinde skulle blive politiker, så håber jeg, at hun ser mere glad ud når hun går ind ad døren end nu

Den sidste dag brugte vi sammen med ca 15.000 andre på at byde Havana velkommen hjem. Heldigvis fik vi også  nogle billeder til gemmerne

Efter en uge i København, hvor vi næsten dagligt nåede over 20000 skridt, så skulle familien samles til en uges camping på SommerOase i Odder. Børnene er ved at være så store, så det er kun Victor og Albert der sover i campingvognen endnu. Og lige som dengang de var små, så søger de stadig hinanden i søvne.

Hygge udenfor forteltet med nogle af de andre børn fra menigheden.

En dejlig sommer er slut. Vi har nydt hvert øjeblik, haft masser af sol og får heldigvis stadig en del besøg af folk langvejsfra. Om ca 14 dage tager vi et par uger med en del besøg igen. Så hyggeligt 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s