Pæretærte

I weekenden havde vi nogle pærer, der trængte til at blive brugt. Manden plagede om at få en pæretærte, så til sidst overgav jeg mig.

Jeg fandt en, for mig, ny pæretærte med marcipan. Nuij den var lækker. Jeg fandt den på Odense marcipan men den er lidt besværlig der, fordi kommentarerne står mellem fremgangsmåden og ingredienserne. Og når jeg skriver den her, kan jeg også selv nemmere finde den senere 😉

Mørdej:

150g hvedemel
100g smør
2 spsk flormelis
1 æggeblomme
1 spsk koldt vand

Det hele æltes godt sammen og stilles i køleskab i ca 1 time. Jeg havde min mørdej til at stå i noget længere tid, så det kan den også sagtens.

Creme:

150g marcipan – groft revet
100g flormelis
75g smør
1 æg
½ dl piskefløde
3-4 pærer – opskriften siger at det skal være fra dåse og kun halvt så mange, men vi havde jo nogle friske, der skulle bruges, så dem skar jeg i grove stykker.

Marcipan og flormelis blandes. Jeg skar smørret i mindre stykker, så det er nemmere at blande med marcipan/flormelis. Æg og fløde blandes forsigtigt i.

Mørdejen rulles ud så det passer med en tærteform. Den skal dække kanterne også. Cremen smøres ud i og de grove stykker pære fordeles på cremen. De synker lidt ned i cremen, når den kommer i ovnen.

Tærten bages i en 200 grader varm ovn i ca 30 min.

Vi spiste den da den kun var lidt lun, og om aftenen fik vi resten kold. Begge dele smagte skønt. Men den kan helt sikkert også spises lun. Vi fik creme fraiche til, som jeg ville have blandet med lidt flødeskum, men det glemte jeg.

Velbekomme😊

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s