Tag Archive | aften

Kirken på Christiansø

For efterhånden længe siden var vi til aftengudstjeneste i vores lille kirke. Det var faktisk helt tilbage i august. Det var en smuk aften, og som sædvanligt kunne jeg ikke lade være med at tage nogle billeder. Siden har de så ligget på min mobil og ventet på, at jeg fik taget mig sammen til at lave det her indlæg.

Kirken blev bygget tilbage i 1811-1813 som våbensmedie. Dengang var kirken i et lille, mørkt rum i Store tårn. I 1821 rykker man kirken over i våbensmedien. Derfor vender vores kirke nord-syd og ikke øst-vest som kirker ellers gør i Danmark.

I 2008 blev kirken totalrenoveret. Men bl.a bænkene er stadig meget gamle og orglet er fra 1852.

Jeg har aldrig fået taget et billede af kirken udefra. Men i vinterferien kom jeg gående op mod gymnastiksalen og så den flotte blå himmel som baggrund.
Billederne får lov til at tale for sig selv 😉

IMG_5135-0.JPG

IMG_4217.JPG

IMG_4218.JPG

IMG_4219.JPG

IMG_4220.JPG

IMG_4221.JPG

En begivenhedsrig uge

I mandags startede tre dage med AFS’ere på øen. Det er nogle udviklingsstuderende, som har boet på Bornholm i næsten et år, som sidst på deres ophold får tre dage på Christiansø. De bor privat hos skolebørnenes familier. Vi skulle have haft en pige fra Italien, men hun faldt desværre og forstuvede sin fod dagen før, så hun kom ikke. Ungerne havde glædet sig meget, så det var synd for dem. Men taget i betragtning at jeg havde både posten og biblioteket, og dermed kun ca en time fri om mandagen, så var det nok godt at det var vores, når det nu skulle være.
Vi var stadig med til de ting der skete med fællesspisning på Månen mandag aften, hvor de unge havde lavet mad fra deres hjemland til os. Tirsdag var der hygge og grill i Kongens Have om aftenen, så det var et par dage med nem aftensmad.

Onsdag åbnede Pernille sin frisørsalon med fiskespa og andre spændende ting. Hun har haft frisør på øen i lang tid, men onsdag var der reception i de nye lokaler. Og hvor er det blevet godt! Det kan varmt anbefales at stikke hovedet indenfor, hvis man kommer til øen.

20140608-233102.jpg

Heldigvis var vejret rigtig godt, så Gaden udenfor blev indtaget, og der var hygge i mange mange timer. Jeg tror vi gik hjem kort før midnat

20140608-233219.jpg

Torsdag var fridag, så vi havde inviteret til reception i anledning af at Mads var blevet konfirmeret. Det blev nogle hyggelige timer, som der kommer mere om i et andet indlæg

>

20140608-233400.jpg

Fredag morgen blev Albert hevet med på Juhl’s så jeg kunne hænge vasketøj op. Tanken var, at han kunne gynge imens. Men det havde jeg vist glemt at fortælle ham, for han snuppede min drikkedunk – som var tiltænkt at skulle med på posten – på vej ud ad døren, og så sad han og hyggede sig, mens jeg hang vasketøj op

20140608-233700.jpg

Fredag aften gik Flemming en tur sammen med Luna og Victor. Da Disney Sjov var ved at være færdigt, gik jeg en tur med Albert. Han havde taget det sidste at sit fredagsslik med, og på et tidspunkt sætter han sig og siger, at her skal vi sidde og spise det sidste af slikket. Om jeg har smittet ham lidt, vil jeg ikke udtale mig om, men her er udsigten

>

20140608-234021.jpg

I går var der pinsebal på Månen med fællesspisning for medlemmer og efterfølgende præmieoverrækkelse. Jeg kom på scenen to gange – den ene var dog for Mads, som var gået tidligt hjem, da han ikke er helt på toppen.
Senere åbnedes dørene for alle, og jeg skal lige love for at der blev fyldt på Månen. Jeg gik hjem før midnat, da der var for trængt for mig. Men sjovt at opleve det.

I dag fik vi endelig taget konfirmationsbilleder. Jeg har kun lige hurtigt kigget dem igennem, men der er mange gode imellem. Og jeg kan afsløre, at det ender med at være en våd fornøjelse for Mads 🙂
Igen i aften tog vi en gåtur i det gode vejr. Mads er stadig halvsyg, så han blev hjemme. Men vi andre var afsted i et par hyggelige timer.

>

20140608-234921.jpg

20140608-234927.jpg

Da vi havde været i haven for at vande, kunne vi se, at det begyndte at lyne inde over Bornholm, så vi gik ned på legepladsen og satte os på muren.
Mod Nordbornholm var det stadig rødt og flot

20140608-235128.jpg

Mod Svaneke var det noget mørkere, og det blev hurtigt meget mørkt, men det lykkedes mig at fange et lyn

>

20140608-235257.jpg

Til sidst skal I lige se den kæmpe valmue, jeg fik af Albert på aftenens gåtur. Den er så stor at hovedet fylder hele min hånd.

20140608-235521-86121614.jpg

Aften og morgen

Jeg har også smidt billederne på FB, men I skal da også have glæde af dem her 😉
I går aftes var jeg ude og lede efter to små drenge aka Albert og Victor, der ikke var kommet hjem til aftensmad. Jeg var ikke nervøs, men solen var på vej ned, og så er det altså mørkt her.
På min tur kiggede jeg ud over vandet og så dette fantastiske syn

20131003-091211.jpg

Nå men jeg fandt ikke umiddelbart nogle drenge, så der blev sendt en SMS til dem, de måske kunne være hos. Lægens mobilnr. havde jeg ikke, så jeg ringede. Og hun havde da besøg af de ti, der havde sagt, at de bare skulle være hjemme og spise kl 19. De skyndte sig at drikke deres the færdig og kom hurtigt hjem.

Her til morgen skulle der ordnes køkken efter de store var smuttet i skole, og så kan jeg jo ikke lade være med at kigge ud på vandet. Og igen måtte jeg stoppe op. Ikke at der var noget specielt lige i dag. Jeg er bare utrolig taknemmelig for, at vi får liv til at bo, her på denne skønne plet.

20131003-091839.jpg

Nu vil jeg vende tilbage til virkeligheden og gå ud i Hestehytten og gøre det sidste rent:-)