Tag Archive | bage

Der bages

Bare fordi jeg er kommet hjem til øen, betyder det jo ikke nødvendigvis, at der er oceaner af tid – og slet ikke når der også skal bages 😉

En af de første dage efter efterårsferien var der “bag for en sag” på skolen. Elever og lærerer brugte formiddagen på at bage, og om eftermiddagen var øen inviteret på kaffe og kage på skolen. Prisen var 25,- som går til BørneTelefonen. Der var lækre kager og hyggeligt samvær.

Lørdag d 24/10 var der efterårsbal på månen. En hyggelig aften med fælles buffet, hygge og dans. I år var det dog lidt specielt, da mange gik tidligt hjem. Vi var dog nogle stykker der blev hængende til midt nat. Samme aften var der Knæk cancers indsamlingshow, og i den forbindelse havde jeg lavet en lille indsamlingskage. Der blev i alt samlet 1075,- ind, hvilket jeg personligt synes er meget flot.

Jeg må have savnet at bage, for jeg kan tydeligvis slet ikke få nok af det lige for tiden. Jeg har længe overvejet at prøve at bage en citronmåne til håndværkerne. Og efter at have set Brødrene Prices udsendelse om citroner måtte jeg prøve deres opskrift. Der var noget mere dej end til den springform, der stod, så der blev nogle muffins og en meget høj kage. For at den ikke skulle være alt for tør at spise, måtte der noget creme i. Jeg overvejede forskellige variationer, men ingen af dem lød fantastiske sammen med citron. Så det endte med at være citronglasur og limecreme. Og håndværkerne var godt tilfredse 🙂

For noget tid siden så jeg både på facebook og slyngebarn billeder af kanelsnurrer. De så voldsomt lækre ud. Så det måtte også prøves 😉 Jeg har aldrig bagt kanelsnegle, så jeg havde ikke nogen fornemmelse af mængder og størrelser. Men det måtte jo komme an på en prøve. Jeg fandt opskriften hos louiogbearnaisen, hvor der også er en vejledning i hvordan man snurrer dem. Jeg havde ikke noget marcipan, det sidste var blevet brugt til “Knæk cancer” kagerne, så jeg puttede lidt æblemos i i stedet for. Æbler og kanel er altid godt sammen 😉

  da jeg havde snurret dem, virkede de godt nok lidt store, men hvad ved jeg…

Lækre så de i hvert fald ud, som de lå på pladen og efterhævede.

Og de smagte skønt! Men næste gang tror jeg at jeg laver strimlerne lidt mindre, men det er jo en smagssag. Flemming synes helt sikkert at størrelsen var perfekt.

I efterårsferien aftalte jeg med Victor, at vi skulle prøve at bage medaljer en dag. Endelig var der tid og ro til det i weekenden. Det skulle selvfølgelig være Mette Blomsterbergs opskrift.

Mørdejen æltes og cremen koges. det hele stod i køleskab natten over til der igen var tid.   

Og de samlede medaljer blev serveret til eftermiddagskaffen af en stolt og glad Victor 🙂

Lørdag aften prøvede vi noget nyt. Vi lejede en film på appleTV’et. Det var et hit 🙂 Da vi har slikfri i november lavede jeg en gang nachos til ungerne. Jeg kender dem ret godt, så jeg vidste, at en fælles skål ville blive en stor konflikt om hvem der havde taget hvor mange, hvor mange man måtte tage af gangen, hvem der havde spildt salsa ved i guacamolen osv. Så der blev lavet portionsanretninger. For at det ikke skulle gå op i om de andre nu havde fået mere end én selv, blev der vejet af. Nej det er aldrig kedeligt i det lille hjem 😀

Mit næste bageprojekt kommer til at indeholde granatæble. Jeg har ikke fundet opskriften endnu, men jeg skal i gang med at søge 🙂

Lidt indtryk fra de seneste uger

Som jeg skrev i går, var vi i Jylland i juleferien. En dejlig tur med god tid og masser af familiehygge. Da vi skulle hjem, havde vi som sædvanligt en del bagage. De tre hjemmeboende børn havde hver fået en rygsæk, sovepose og liggeunderlag i julegave, og så var der jo alle de andre gaver. I Rønne havde vi god tid til at købe ind, hvilket vi benyttede os af. Vi havde Mortens to store piger med, så de blev ude i centret sammen med vores børn, så vi havde ro til at tømme Kvickly. I bussen måtte vi gå flere gange for at få det hele med ind. Og det var nok meget godt at der ikke var en barnevogn, der skulle med… IMG_4882.JPG I løbet af juleferien valgte vi at give Albert en “kold tyrker” fra skærm. Det holdt hårdt, og var ikke nogle specielt hyggelige dage. Mads beklagede sig på et tidspunkt over det, for efter en uge, havde han næsten kun set Albert sur. Men det var godt givet ud. Der er skåret så meget ned, at de er glade for at få 15 min på ipad 🙂 I toget havde vi taget farver og papir med, som de brugte tiden på. Herhjemme er de begyndt at lege med deres LEGO og modellervoks, og der er kommet færre konflikter 🙂 IMG_4881.JPG Nytårsaftensdag kom Nymfen forbi og inviterede os ombord. Besætningen var heldigvis meget tålmodige til at svare på alle drengenes spørgsmål. Så det endte med at Albert blev oppe på broen i en time.IMG_4892.JPG IMG_4893.JPG IMG_4895.JPG IMG_4896.JPG Hjemme igen begyndte vi at gøre klar til nytårsaften. Der skulle bages kransekager og pyntes op. IMG_4898.JPG Flemming forsøgte med et overflødighedshorn, men det kunne ikke holde i samlingerne. Men jeg nåede da at få et billede af det, for fint så det ud – så længe det varede 😉

IMG_4897.JPG

Den første dag i det nye år, ville Luna bage. Det er hun begyndt at gøre engang imellem. Og hvis jeg bare går ud af køkkenet, går det faktisk meget godt. Selv oprydningen bagefter bliver stort set ordnet. Hun fandt en opskrift på nogle marcipankager, som smagte rigtig godt, og så naturligvis pyntet med glasur efterfølgende.
IMG_4904.JPG

For min skyld må hun gerne bruge mere tid i køkkenet 😀

Godt nytår derude

Pyh jeg synes det er svært at komme i gang med at skrive igen efter så lang pause. Det var jo ikke meningen, at der skulle gå så lang tid. Det skete bare helt af sig selv… I december ville jeg først skrive et glædelig jul-indlæg, men så var det pludselig blevet efter jul. Så tænkte jeg, at det måtte blive et godt nytår-indlæg, men så havde vi pludselig januar. Sandheden er, at vi har haft rigtig meget at se til i december, så jeg har prioriteret familien over bloggen. I december endte jeg med at have 8 dage hjemme i alt. Det var for lidt, og hvis jeg selv kan bestemme, så gør jeg det ikke igen. Jeg kunne godt have haft få dage mere hjemme, men så skulle jeg bare afsted på andre tidspunkter. Vi var nemlig så heldige, at i forbindelse med Flemmings forældres guldbryllup, skulle Luna til tandlæge og på vej hjem, skulle Albert til børnelægen. Da vi skulle over til jul, skulle Victor omkring Hvidovre, men pga. vejret, tog vi afsted en dag endnu tidligere. Alt gik godt, og vi havde en dejlig juleferie i Jylland hos vores forældre 🙂 Afslutningen på et år og starten på et nyt, er et oplagt tidspunkt til at kigge lidt frem og tilbage. Så det har jeg gjort 😉 Jeg har siddet og kigget på det seneste års blogindlæg og billeder. Og sikke et år! Det var virkelig en god stund for mig selv med min the at have tid til at mindes gode oplevelser. Jeg er rigtig glad for, at jeg har taget så mange billeder i løbet af året og fået skrevet lidt til dem. Det gør det så meget nemmere og hurtigere at tænke tilbage og glædes. Der er billeder af fantastisk smuk natur. Af dejlige børn. Fra sejlture jeg helst vil glemme, men som alligevel er en del af livet på en ø. Af mennesker vi har mødt, som jeg sætter stor pris på og er glad for er en del af vores liv 🙂 Året bød også på grænser, der blev overskredet. Den største var nok, da jeg var på brandkursus. Det kan I læse mere om her. Jeg har også skrevet lidt om, at jeg er begyndt at hoppe i vandet udenfor normal badesæson. Når jeg kigger tilbage på det jeg skrev dengang, så kan jeg godt se, at vi var meget nye og ikke vidste, hvad vi reelt gik ind til 😀 Siden har vi to nye været igennem en stor udvikling. I starten kunne vi gejle hinanden op til at vandet virkelig var koldt, når vi gik over til badebroen. Så vi forsøgte altid at snakke om, hvor godt det blev – bagefter – for så var det en god oplevelse at komme i. Nu kan vi sagtens snakke om at det sikkert er koldt, men vi overvejer ikke at droppe det pga. temperaturen, for det er så godt bagefter, at vi alligevel gør det. Det der kan få os til at droppe det nu, er hvis det blæser så meget at det rent sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at gå i. I dag gik vi i vandet i snevejr. Det er vist det vildeste, jeg har prøvet indtil nu. Lidt billeder fra det meget forskellige vejr vi trodser.

IMG_4531.JPG

IMG_4566.JPG

IMG_4646.JPG

IMG_4922.JPG

Når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at Mads og Sixten var i vandet sidst i marts sidste år, og at vandet på det tidspunkt lå på ca 5,2 grader. Jeg ved ikke helt, om vi har slået det endnu, men vi er meget tæt på 😉

I årets løb har vi haft mange besøg. Det har været skønt og en fornøjelse, og noget vi sætter stor pris. Vi håber, at der også i år er nogen, der har lyst til at besøge os og se vores dejlige ø 🙂 Jeg håber i hvert fald, at jeg igen til sommer kan hygge mig med venner mens solen går ned over Græsholm. Hvis vi skulle være så heldige, at I har lyst til at besøge os, og synes det kunne være hyggeligt at vi var hjemme samtidig, så må I gerne snart sige til, da Flemming skal have planlagt sin ferie. Jeg er væk med børnene i uge 29, men ellers er der frit spil.

Året 2014 blev også året, hvor vi/Victor fik et kæledyr. Han havde længe ønsket sig et marsvin, og da genboen også skulle have et, blev vi enige om at Victor skulle have lov, og så kunne de bo sammen. Vi havde en stor forventning om, at det ville give Victor noget godt at have et kæledyr. Men desværre viste det sig, at han ikke rigtigt gad alligevel. Det var ikke så slemt i sommers, men jo koldere det blev, jo længere blev der om på den anden side af øster længe for at hente den. Efter efterårsferien besluttede vi, at det også var Lunas marsvin. De fik at vide, at hvis de ikke dagligt var ovre og snakke med hende, havde hende med hjem, gjorde rent i buret osv, så skulle vi ikke have hende mere. Desværre hjalp det ikke det store at de var to om arbejdet, for de forventede begge at den anden gjorde tingene, og blev irriterede på os, når vi mindede dem om hende. Til sidst tog vi beslutningen om, at det ikke var et ok dyreliv hun havde, så hun måtte dø. En af mændene på øen har før hjulpet andre af med et dyr, men han var på ferie og kom først hjem nogle få dage senere. I mellemtiden var der en af de andre, der hørte om vores planer, og så endte vores marsvin med at blive bortadopteret til en dyreelsker, hvor hun helt sikkert har et godt liv 🙂

I det forgangne år har jeg fundet en hobby, som jeg synes er ret hyggelig, og familien har vist heller ikke noget imod den. Jeg har opdaget, at det faktisk er ret sjovt at pynte kager. Det er ikke noget jeg har beskæftiget mig med før. Jeg har beundret andres værker, men været overbevist om, at det var ikke noget for mig. Den tålmodighed var jeg sikker på ikke var at finde hos mig. Men jeg tog åbenbart fejl 🙂 Se bare

IMG_3143.JPG

IMG_3395.JPG

IMG_3506.JPG

IMG_3559.JPG

IMG_3535.JPG

IMG_3657.JPG

IMG_4841.JPG

Der er stadig nogle måneder til fødselsdagene kommer væltende, men jeg er så småt begyndt at overveje ideer til kagerne 😉 For at øge mulighederne har jeg givet mig selv en forsinket julegave 😀

IMG_4944.JPG

Og som det ses, er der plads til mange flere tyler 😀

2015 er allerede i fuld gang. Hvad forventer jeg mig så at det?

Sidste år havde jeg en plan om noget med dagens billede. Det gik ikke så godt…Jeg er stadig vild med ideen, så jeg vil forsøge at få et billede smidt på FB dagligt. Jeg kan bestemt ikke garantere, at billederne er lige interessante hver dag, men i bund og grund siger det jo også noget om hverdagen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig lidt flere kommentarer fra jer, der sidder på den anden side af skærmen 😉 Nogen gange er det lidt ensomt at skrive for sig selv. Hvem er I? Er der ting fra øen I gerne vil høre om? Skriv det endelig, ellers er det ikke sikkert at jeg lige selv tænker på at det kunne være interessant læsning. Nogle ting er jo hverdag for os, men absolut ikke for resten af landet 😉

Jeg glæder mig til der kommer noget varme igen. Jeg glæder mig til vandet bliver lidt varmere, så vi kan slippe gelænderet og tage en lille svømmetur. Jeg glæder mig til forårets farver. Og jeg glæder mig til uge 7. En hel uge uden børn hjemme, hvor vi ikke skal andet end at slappe af, hygge os, gå ture, spise i fred og ro 🙂 Bagefter kommer en uge med alle unger samlet igen. De små skal i skole og Mads har forhåbentlig sin kæreste med hjem. Jeg glæder mig til et år, hvor jeg ikke skal væk fra øen så mange gange som sidste år. 8 ture blev det til bare til Jylland. Så var der alle læge- og tandlægebesøgende oveni. Jeg glæder mig til et år mere på denne skønne ø!

Tak fordi I har læst med i 2014. Til slut et billede fra min udsigt tidligere i dag.

IMG_4943.JPG

En fodboldkage in the making

Vi har i flere år haft en silikonebageform formet som et fodboldstadion. Da vi for et halvt år siden gik og pakkede, så Albert formen og mente, at vi skulle bage den med det samme. Jeg lovede, at når vi var flyttet, så skulle vi bage 🙂 Jeg skal ærligt indrømme at den del har trukket lidt ud…indtil i dag 🙂

Men nu er vi igang 🙂

20140227-113253.jpg

20140227-113312.jpg

Græs må der til

20140227-134219.jpg

Kagen kom i ovnen og kagen kom ud…

20140227-134306.jpg
Og pludselig kunne jeg huske, hvorfor formen kun har været brugt en gang før. Den kunne ikke så godt holde på formerne i brug. Men det skulle ikke forhindre os i at arbejde videre 😀
Og det endelige resultat er bestemt ikke helt dårligt

20140227-135141.jpg

Hvis der er nogle bagekyndige derude, der har forslag til hvad jeg kan gøre anderledes til næste gang, må I meget gerne smide en kommentar – jeg elsker nemlig kommentarer 😀

Efter endt arbejde trængte vi til en pause. Så imens Albert så Store Nørd, lå jeg på sofaen og fik lidt fodmassage 🙂

20140227-135640.jpg

Ih hvor hun kan :-)

Efter en time på en lun plet i klipperne med mig selv og lidt ro, var der ikke mere “garn” tilbage. Kanterne blev ikke så høje som planlagt, men jeg er nu meget godt tilfreds.

20131008-210313.jpg

Inden jeg gik ud til roen, havde jeg rørt en dej sammen, som kunne stå og hygge sig på køkkenbordet. Det blev til to lækre franskbrød.
Da mængden af rugbrød ikke rækker til en hel gang frokost mere, måtte der også sættes gang i noget rugbrød – selvfølgelig bagt på surdej 😉 Så nu står dejen og hygger sig til i morgen, og kernerne er sat i blød, så der er nybagt rugbrød til frokost 🙂

20131008-210645.jpg

Formiddagens gang

Så nærmer frokosten sig og vi har lige været oppe at købe noget af det lækre rugbrød der er i butikken. Når vi er mere på plads skal vi i gang med selv at bage det også. Boller er vi kommet godt i gang med at bage:-) Dagens morgenmad bestod af fuldkorns-havregrød, der havde stået i blød natten over. Så kunne de også selv spise mens jeg var til skolelæge med de store på skift fra kl. 7.30 og 1/2 time til hver.
Vel hjemme blev dejen lavet med resterne af grøden

20131001-114122.jpg

Sat til hævning og klar til at blive bagt efter frokost

20131001-114229.jpg

Imens stod Albert og kiggede ned på havnen, hvor en af de ældre øboere var kommet hjem med lidt fisk.

20131001-114348.jpg

Jeg troede så, at jeg skulle sidde med en kop the og nyde roen…

20131001-114518.jpg

Men Albert var ikke enig. Så vi tog hver en kop the og spillede zoo-yatzy 💛

Om lidt kommer familien hjem og får frokost, og så er det tid til at komme ud i Hestehytten og få gjort rent.

En dejlig dag med godt vejr og masser af hygge❤

Og der bages

I dag har vi bagt, og vi har bagt meget!
Flemming hældte ingredienserne op til burgerboller, men kom lige til at hælde 1/2 L for meget vand i, så det blev en noget større portion end først planlagt. Jeg stod for æltningen, som ikke var helt nemt med så meget dej

20130816-191814.jpg

20130816-191836.jpg

Men det gik, og næste portion fulgte opskriften 😀

20130816-192529.jpg

Luna var med på en kigger og hjalp lidt med at pensle og drysse sesamfrø

20130816-192124.jpg

Dagens produktion blev til ca 140 burgerboller, og så mener Flemming at vi lige skal lave en lille portion i morgen – bare for en sikkerhedsskyld 😎

20130816-192609.jpg

I går blev der bagt Death by chokolade, som står og sætter sig til i morgen. En stor plade og nogle muffins.

20130816-192813.jpg

Der skal bare lækker glasur og lidt pynt på😛

Den første lagkage står på køl og sætter sig, og når vi har købt ind, skal der laves en mere. De sidste fire bliver lavet i morgen.

Vi håber at vejrguderne er med os, for vi bliver ca 56 i alt. Så Flemming har været i gang med at bikse borde og bænke sammen af hvad der lige var tilgængeligt

20130816-195649.jpg

Det skal nok blive hyggeligt, og vi glæder os rigtig meget til at se en stor del af vores venner og vores søskende inden vi flytter 💜