Tag Archive | Hækle

Ih hvor hun kan :-)

Efter en time på en lun plet i klipperne med mig selv og lidt ro, var der ikke mere “garn” tilbage. Kanterne blev ikke så høje som planlagt, men jeg er nu meget godt tilfreds.

20131008-210313.jpg

Inden jeg gik ud til roen, havde jeg rørt en dej sammen, som kunne stå og hygge sig på køkkenbordet. Det blev til to lækre franskbrød.
Da mængden af rugbrød ikke rækker til en hel gang frokost mere, måtte der også sættes gang i noget rugbrød – selvfølgelig bagt på surdej 😉 Så nu står dejen og hygger sig til i morgen, og kernerne er sat i blød, så der er nybagt rugbrød til frokost 🙂

20131008-210645.jpg

Mig-tid

I dag er det fantastisk vejr 🙂 Solen skinner og der er næsten vindstille.
Ungerne er i gang med hver deres, så jeg er gået ud i klipperne med min the, noget garn og en hæklenål – og mobil i tilfælde af at der sker noget hjemme. Nu er det mig-tid og jeg nyder det. Nyder roen, lyden af bølgeskvulp, solen, varmrn, theen og udsigten💜

20131008-134224.jpg

20131008-134249.jpg

Et øjebliksbillede

Det er ved at være nogle dage siden jeg sidst skrev, men dagene har været fyldt op, og om aftenen er jeg TRÆT. Det er jeg jo slet ikke vant til. Kl 22 er jeg klar til at hoppe i seng og sover stort set med det samme. Jeg der ellers plejer at være B-menneske…
Jeg har en masse jeg gerne vil fortælle, men lige nu får du et øjebliksbillede;-)

Livsnyder:-)

20130910-151704.jpg

Ikke mere Kreahjørnet

Ja man bliver klogere her i blog-land…jeg troede jeg kunne have en side til mine Krea-ting. Men det kan jeg ikke, hvis jeg løbende vil lægge ting op. Så det må blive sammen med de andre indlæg, og så skal jeg finde en måde at kunne finde tingene igen.
Men her kommer det der så ikke har en side for sig selv mere 😉

Noget af det, jeg glæder mig til at få mere tid til på Chr.ø, er mit håndarbejde. Jeg elsker at strikke og hækle og syer også gerne, hvis der er nogle lettere projekter. Desværre har tiden slet ikke været til det, så de varmepuder jeg er igang med til ungerne, har været meget lang tid undervejs. Men de bliver færdige inden vi flytter!!

Når jeg trænger til at slappe af, sætter jeg mig med noget garn og nogle pinde eller en nål. Lige for tiden er det mest nålen, der trækker, men jeg har et større evighedsprojekt klar til pindene. Jeg skal bare lige have roen i hovedet til at finde hoved og hale i mønstret. Jeg har også stort set altid et mindre hækleprojekt med mig. Lige for tiden er det firkanter til et tæppe i alle mulige farver. Som nogle måske har spottet har jeg altid gang i flere projekter på en gang, er ikke typen, der har tålmodighed til at gøre et helt tæppe færdigt, uden der kommer andre ting ind og gør det lidt mere varieret.

Billeder kan jeg desværre ikke vise lige nu, da der er et par drenge, der sidder meget tungt på min iPad og iPhone 😉