Tag Archive | hverdag

Ro 

I denne uge er vi børnefrie og nyder det😊 Ungerne er sendt til bedsteforældrene i Jylland og den første kommer først hjem på søndag. Med tre hjemmeboende børn er voksentid tit en mangelvare, så vi nyder det ekstra meget, når det kan lade sig gøre i mere end få timer. 

Victor på 11 år har lige fået en kontaktperson, som skal komme hver onsdag og hjælpe ham med de ting, der kan være svære, når man har autisme. I denne uge hvor Victor er på ferie, kommer kontaktpersonen alligevel. Vi har brug for at få snakket med en, der ved en masse om autisme, så vi også selv kan komme lidt videre med at hjælpe Victor. Vi havde brug for at få snakket om, hvad vi skal snakke med Thomas om, så vi får udnyttet tiden bedst muligt. Når vi er hjemme på øen, er der altid en masse ting, man lige kan lave. Derfor inviterede Flemming mig ud på en lille sejltur om på østsiden. Motoren blev slukket, og så var der tid og ikke mindst ro til at få snakket. 

Det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det. Sikke en ro der er, når jollen ligger og vipper rundt. 

På vej ind i havnen så jeg et par alke – tror jeg det er. Så Flemming måtte pænt vende om og sejle tættere på, så jeg kunne få et nogenlunde billede. 

Hvad gør I, for at få tid og ro til at snakke sammen i en hverdag fyldt med forstyrrelser fra elektroniske dimser, børn, daglige gøremål osv?

Rigsmøde

For ca 14 dage siden blev jeg ringet op af vores administrator, der lige skulle høre, om jeg havde plads i kalenderen d 14/6? Der kom nogle fra Færøerne, som han gerne ville have mig til at guide. Vi aftalte, at jeg lige stak hovedet op forbi, så vi kunne snakke om det. Det vidste sig at være ifm rigsmødet, hvor statsministeren, lagmanden fra Færøerne og landsstyreformanden fra Grønland skulle komme til Christiansø 🇩🇰🇫🇴🇬🇱Jeg skulle gerne være på hele dagen, så jeg fik afsat mine guidninger til Brian og Hans Ole, og så var jeg klar. Min opgave bestod i at være en del af den første mere officielle rundvisning og senere vise ægtefællerne rundt, mens mændene holdt rigsmøde.

Dagen nærmede sig, og jeg skrev lidt om det på slyngebarn. Jeg var ikke nervøs, men er spændt og glæder mig. Der er en, der skriver til mig, at jeg skal huske, at det er mennesker af kød og blod som os, de piver også, hvis man bider dem 😂 Den er meget god at huske på, hvis man skal møde én, man er lidt utryg ved. Det tager ligesom toppen af “det farlige”.

De endelige forberedelser startede allerede i går eftermiddags, hvor jeg fik basecoat og to lag hvid lak på neglene. Efter det var godt tørt, fortsatte Luna med at lave de fineste rigsfælleskabsnegle. Det tog hele aftenen, men det var det hele værd!

De kom sågar i tv http://m.tv2bornholm.dk/?area=nyhed&id=126304

Det sjoveste var at se Lars Løkke Rasmussens ansigt, da jeg er færdig med at fortælle om Dr. Dampe i fængslet og spørger, om der er nogle spørgsmål. Hvor Solrún så spørger, om hun må tage et billede af mine negle. Lars bliver meget overrasket over det spørgsmål, men han havde heller ikke spottet mine negle endnu. Det er lige før, at neglene er, det mest fotograferede på dagen💅🏼👍🏻

I morges var jeg ude at gå en tur sammen med Anne Eva og tjekke, at der var styr på det hele😄 Og det var der. De danske flag var hejst på Paraden og Store tårn, det grønlandske og færøske i hver sin flagstang på Frederiksø

Da Ertholmen kom sejlende ind i havnen, stod øens børn med flag og tog imod.

Lars Løkke Rasmussen tog sig tid til at snakke med børnene og få taget selfie med flere af dem. Victor fik lov til at give ham en krammer😊

Det første stop på rundvisningen var hos Rikke i silden, hvor hun fortalte om produktionen og Ruths kryddersilds historie.

Senere var vi omkring Månen, hvor skoleeleverne var igang med at øve årets skolekomedie og gav en lille smagsprøve på det.

Lars Løkke Rasmussen, Aksel Johannesen og Kim Kielsen havde en hel masse at snakke om, så de ønskede at starte rigsmødet tidligere end planlagt. Derfor fik de deres frokost i Kommandantens have, samtidig med deres møde. Det var ikke helt planlagt, så det blev en lidt anderledes servering, end de nok var vant til, da det bl.a blev tre håndværkere i arbejdstøj, der stod for serveringen.

Efter frokost havde jeg ledsagerne for mig selv, hvor vi var rundt og se noget af Christiansø og også fik snakket om Færøerne. Blandt andet kom vi omkring den færøske mad, olai og transport til Færøerne. Kaffen fik vi i haven ved Gl. kro, hvor Krista også var med. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der – ud over Krista – er fem personer. Det er fordi Lars Løkkes sekretær og en grønlandsk tolk også var med.

Det hele sluttede med et pressemøde og afsked, hvorefter der var øl i baggården🍻

En interessant og hyggelig dag, hvor man bl.a. fik et lille indblik i, hvordan PET hele tiden var opmærksom på en meget diskret måde og en tidsplan ikke nødvendigvis bliver fulgt.

Glemte lige en lille sjov ting😉 Flemming blev solgt til Grønland som murer. I bytte kan Christiansø få 5 sælfangere😂😂

En god pointe

Albert er smidt i bad. Ikke fordi det er længe siden sidst, men fordi det er længe siden, at jeg har vasket hans hår sådan rigtig godt. Og det var tydeligt at mærke i dag. Eller måske havde det være slemt i dag uanset hvornår, det sidst var blevet vasket. Nå men det trængte i hvert fald til det. Han har efterhånden også en del længde på det, så det er svært for ham at vaske det selv. Jeg tror, at hvis det havde været helt kort, så havde han selv haft fuldstændig styr på det. Men der går nok lige noget tid endnu.
Mens jeg står og vasker håret, siger jeg til ham, at der godt nok er meget sand i. Kender I ikke det, at man næsten er bange for at alt sandet skal lave sår i hovedbunden? Det var det niveau, vi var på. Men Albert mener bestemt ikke, at det er et problem, “for det betyder jo bare at jeg har hygget mig“. Og det har han jo fuldstændig ret i.
Uanset hvor meget sand der er i håret, eller hvor meget græs der er på bukserne, så skal vi som forældre huske at være glade for det – lige bortset fra hvis det er mobning der er skyld i det – for det betyder, at børnene har hygget sig 💛

Årets sidste guidning – eller noget om mange funktioner

I morges da jeg stod op, kunne jeg godt se, at det blæste en del. Et tjek på yr.no bekræftede, at det ville fortsætte resten af dagen. Jeg havde en guidning kl 11, men valgte at skrive til dem og fortælle dem om blæsevejret. De var friske på trods af udsigten til en vippetur, så jeg gav dem et par gode råd til sejlturen. Normalt er der en del elever, der har haft en rimelig hård tur, når det blæser som det gør i dag, men de her elever var top seje. De var friske da de gik i land og havde ingen problemer med at turen tilbage til Bornholm kunne blive værre. 

Turen rundt med klassen var en fornøjelse. De havde mange gode spørgsmål og var lyttende, når jeg fortalte. De kom fra en dansk skole i Flensborg, og de fleste havde ikke danske forældre. På trods af at dansk kun var noget de brugte i skolen, så holdt de sig ikke tilbage fra at komme hen og snakke med mig, når vi gik imellem stederne. En dejlig klasse at slutte årets guidning af med 😊

Inden båden kom, havde jeg været til møde med vores AMR. Da guidningen var slut, havde jeg lige tid til at gå på biblioteket. To gange om ugen skal jeg sende en kasse ind til Bornholm med de bøger, der er bestilt fra vores bibliotek. Derfra gik jeg direkte ned på posten, som havde fået rykket sin åbningstid pga min guidning. Alt med posten – åbnet på posthuset, regnskab, rundt med post og aflevere postsække ved båden – var jeg færdig med 13.50. Heldigvis er det langt de fleste dage en hyggelig tur rundt på øen med post.  Jeg kunne så lige nå hjem og smide posttrøjen inden vi havde brandøvelse, hvor vi næsten fik besøg af Mærsk

Efter en veloverstået brandøvelse gik turen næsten direkte videre ned på skolen til forældremøde. 

Jeg må indrømme, at jeg er en smule træt i aften og ikke har haft noget imod at se “den store bagedyst” sammen med Luna. Jeg kom så til at love ungerne at bage noget, som de kunne tage med til Klassens tid i morgen. Så lige nu er der kanelcookies i ovnen

Og så undrer folk sig over, hvad vi får tiden til at gå med😂

Madfotograf

For noget tid siden læste jeg en blog, kan ikke huske hvilken, hvor der under beskrivelse af personen stod “madfotograf”. Siden jeg læste det, har jeg tænkt, hver gang jeg selv tager billeder af mad eller kager, at den titel får jeg da vist aldrig. Men så igen, ønsker jeg det i grunden? Skal tingene altid fremstilles på den mest perfekte måde? Facebook får tit skyld for at man kun skriver om de gode ting man har gjort, om at man har trænet, lavet lækker mad, læst 50 sider højt for afkommet – uden at falde i søvn – haft en fantastisk ferie uden konflikter osv. Min svigerfar udtalte for længe siden, at det var modigt gjort, fordi jeg havde skrevet om nogle konflikter mellem børnene, og jeg stod og var meget undrende over at han syntes det. Det var jo bare vores hverdag. Jeg vil godt indrømme, at jeg i et vist omfang forsøger ikke at udstille børnene. Jeg står inde for alt, det jeg skriver, og jeg har ingen problemer med at de på et tidspunkt selv kan læse bloggen, hvis de skulle få lyst. Men omvendt så er der også bare konflikter, i hvert fald her i huset, når man har børn, og hvorfor skjule det? Jeg indrømmer gerne, at det er benhårdt arbejde at have et barn med autisme og adhd, et der er i gang med udredning for adhd, og et helt almindeligt barn, der er påvirket af to brødre, der fylder meget, og hvor der tit skal tages hensyn. Derfor er jeg også meget taknemmelig for det privilegie, det er, at have mulighed for at have hjemmeundervisning med Victor i idræt, lade en af dem møde en time senere, hvis det har været en rigtig træls aften, og dagen skal startes lidt langsommere for at blive god, at jeg har mulighed for at følge dem i skole, hvis det er det skift der er svært lige den dag osv.

Så fremover når I læser indlæg her, så ved I, at der ikke er pyntet på billederne, der er og kommer ikke noget Photoshop ind over, og det er fordi, jeg har valgt at skrive om hverdagen i vores familie på Christiansø. Så hvis der er noget rod i baggrunden på et billede, så er det sådan det er den dag. Et godt eksempel er det her billede af Victor, der tegner. Han er ikke vild med at blive fotograferet og slet ikke at det bliver vist til andre. Men jeg fik lov til at tage det her billede. Og det var først noget tid senere, jeg opdagede baggrunden af billedet.

Jeg har også taget billeder, hvor jeg virkelig har forsøgt at stille det op, men selvom det var en lækker kage, så er jeg jo ikke i nærheden af at være madfotograf.   

Resultatet af julebagedagen kunne måske også være opstillet lidt mere smart 

   
Men det kommer ikke til at ændre sig, og der vil stadig komme indlæg om mad og ikke mindst kager. 

Mine billeder fra naturen er jeg til gengæld meget glade for, men det er vist også dem der er flest af. Og så elsker jeg, at jeg ikke er afhængig af et stort kamera, men at jeg med min mobil kan tage så gode billeder. 

    
    
 

Hav en rigtig god dag 🙂

Snart er det hverdag igen

Jeg har de sidste dage gang på gang tænkt på Dan Túrell og hans Hyldest til hverdagen. For godt to år siden skrev jeg dette indlæg. Og jeg har lige læst det igen. Digtet passer stadig rigtig godt til, hvordan jeg har det. “Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”.

December er en hård måned for Victor. Det er ikke fordi der sker en hel masse anderledes ting, men noget sker der jo. Der er julepynt og julehygge, nissevenner og juletræer, julegaver og juleferie, nytårsaften og fyrværkeri. Uanset hvor meget vi forsøger at planlægge, så er vi ikke gode nok til det endnu, til at det giver ro. Og nogle ting kan man ikke planlægge sig ud af. Blandt andet er det rigtig svært at slippe for skiftet til det nye år, men for Victor er det svært, fordi han har det svært med skift, så han vil ikke med ind i det nye år. Det er han nu kommet alligevel, men denne gang foregik det under dynen i soveværelset. Bagefter gik vi op og så det store fælles fyrværkeri. Men i stedet for at være sammen med alle de andre oppe på Paraden, sad jeg med Victor på trappen ved brandstationen. Det var meget hyggeligt, men ikke så mange at ønske godt nytår til. Vi øver os i at tage de hensyn der skal til, så Victor kommer bedst muligt igennem de ting, der er svære for ham. 

I år var Flemming fyrmester og det gjorde han godt.  

    
   
I morgen tager Mads og Anders tilbage til Odense. Det har været hyggeligt at have dem her, men de trænger vist også til at få lidt ro i deres hoveder. På mandag starter hverdagen igen…aaahhh. 

Tilbage på pinden

Som jeg skrev i det seneste indlæg, så har jeg brugt nogle uger på at være indlagt i Glostrup sammen med Victor. Vi har nu været hjemme et par uger og hverdagen begynder så småt at indfinde sig. Ialt endte vi med at være indlagt i 6 uger. Vi blev udskrevet d 9/10, og derefter tog vi til Jylland på efterårsferie sammen med familien. Mads skulle til London med min bror og svigerinde og de to små fætre, så ham så vi ikke så meget til. Men vi er glade for, at de ville give ham den tur!

Som sagt var vi indlagt i 6 uger. Det var 6 hårde, lærerige, sjove, hyggelige, grænseoverskridende, ensomme, netværksudvidende uger. Det var trygt at være i et miljø, hvor der ikke er nogen der kigger mærkeligt, når man har en mega konflikt med sit barn. Der var personale klar til at tage over, hvis når jeg trængte til en pause. Der var gode snakke i forældrerummet med andre voksne, der vidste lige præcis hvad man mente. Der var forståelse og omsorg når man klaskede sammen i sofaen efter en opslidende putning. Det var rart at have tid til at læse for Victor uden der kom søskende og forstyrrede. Selvom det til tider var nogle lange weekender på hotelværelset, når Victor ikke havde overskud til at lave ret meget andet end at finde mad i løbet af dagene og ellers være på værelset, så var det også hyggeligt bare at være.  Sidde tæt og se noget tv. Læse højt. Køre med fjernstyret bil rundt på gangene.

Victor var meget presset af at være indlagt. Så afdelingen gjorde, hvad de kunne for at gøre indlæggelsen så kort som muligt. Derfor blev vi udskrevet efter kun 6 uger, hvor de normalt regner med 10-12 uger. Mandag i den sidste uge snakkede jeg med psykologen, som fortalte mig, hvad de havde fundet frem til. Der havde været meget snak om autisme. De undrede sig faktisk over, at Victor ikke havde fået en diagnose inden for det område tidligere, for de så ham med meget tydelige autistiske træk. Da der var startet op med Ritalin, var jeg også ret sikker på, at vi endte med en diagnose indenfor det opmærksomhedsforstyrrede område. Så at diagnoserne kom til at være ADHD og infantil autisme var ingen overraskelse. Det var en lettelse endelig at få sat ord på Victors udfordringer. Misforstå mig ikke…jeg er ikke glad for, at vi nu har et barn med to diagnoser, som han ikke bare vokser fra. Det bedste havde jo været at få at vide, at det bare lige ville tage et par år ekstra, så var han lige som andre børn. Men jeg vidste det jo godt et eller andet sted. Der er jo nok en grund til at folk, der har arbejdet med autisme, begynder at snakke om autismepædagogik, når jeg har fortalt om Victor. Så at jeg er lettet, er ikke det samme som at jeg er glad.

Men nu er vi hjemme. Skift er noget af det, der er svært for Victor, så selvom vi er kommet hjem, har det også været svært. Samtidig virker det som om han har givet slip. Han forsøger ikke i samme grad at holde sammen på sig selv mere. Det er blevet legalt for ham, at der er nogle ting, der er svære. Han sagde det selv så godt, da han fik at vide, hvad de havde fundet ud af. Psykologen fortalte ham, at han har noget, der hedder autisme. “Det betyder at du tit tænker anderledes end andre”, hvortil Victor svarer, at “så er det nok derfor det tit er som om andre ikke forstår mig”. Så for Victor gav det god mening. Og det var faktisk også rart at opleve. Men hjemme er hverdagen jo ikke helt som den var før. Victor er stadig Victor. Men der er nogle ting vi skal have implementeret i hverdagen, så Victor forhåbentlig kan få det endnu bedre og vi kan begynde at arbejde med nogle af de ting, som er svært for ham. Bl.a skal vi have gang i noget mere struktur og forudsigelighed. Og vi skal have noget viden om autisme og ADHD.

Nu kan jeg jo godt lide at tage billeder, så I skal da heller ikke snydes for billeder fra vores uger i Glostrup 😉

Vores værelse som var meget kedeligt i starten. Med tiden fik vi sat vores eget præg på det.

Victor på rulleskøjter på afdelingens legeplads.

På jagt efter dagens aftensmåltid…

Vi var ret heldige med vejret, så vi nåede på flere mooncarture på hospitalets område 🙂
  

På en våd regnvejrsdag var vi ude på Langelinie og hilse på den lille våde havfrue.  

Flemming var god til at sende billeder fra hverdagen på øen. Den første weekend vi var afsted, havde de besøg af Mads.

Samme weekend havde vi besøg af omma og var en tur i Tivoli.

Det var rart at få post. Og en dag var vi heldige at få to pakker. Den ene indeholdt hjemmebagt kage fra mine forældre 🙂 Det blev de andre forældre også glade for.

Besøg af storebror, som naturligvis også skulle med på mooncartur.

Jeg savnede solnedgangene fra øen, men en dag var jeg heldig at se nogle smukke solnedgangsfarver i en vandpyt.

Hele familien samlet ❤ Og naturligvis skulle vi i Tivoli.

Hen på eftermiddagen gik nogle af os hjem. De andre var slet ikke klar, og vi blev enige om at spise hver for sig. Så vi fik take away på værelset.

Familien tager hjem igen.

Til et postkort til skolen, som havde sendt tegninger og hilsner til Victor.

Hver dag var der “min tid” fra 15-16, der som regel blev brugt sådan her.

Vi spiste ikke sammen til nogle måltider på afdelingen. Men den ene aften aftalte vi med personalet at vi sad i stillerummet og spiste sammen. Victor havde lavet menuplan, bordkort og bordpynt.

Når man har lavet for meget en weekend ser man sådan her ud.

Besøg af omma og morfar, hvor vi bl.a var i Eksperimentariet.

Når man afslutter på afdelingen, bliver der holdt en lille farvel-fest, hvor forældrene, alle børnene og en del personale er med. Normalt får man pandekager, men Victor ville gerne bare have is.