Tag Archive | jul

Glædelig jul

I disse dage bliver facebook oversvømmet med billeder af fint pyntede juletræer. Her til aften har vi pyntet vores. Og I skal da ikke snydes for at se det 😉 Det er ikke så stilrent som mange andre, men det passer meget godt til vores skønne, skøre, skæve, finurlige, sjove, uforbederlige familie 🙂 Vi er dog ikke kun til nyt pynt, derfor er lidt af min farmors pynt også kommet med. 

Her fra en lille ø i Østersøen skal der lyde et ønske om en rigtig glædelig jul til alle.  

    
    
    
   

Juleafslutning på skolen

I dag har vi været til den årlige juleafslutning på skolen. Vi startede kl 17, og hver familie skulle have lidt julegodter med. Så er der gløg med og uden alkohol, saftevand, julesange og hygge i et par timer med børn, forældre og lærere. 

Sidste år var jeg i Kbh med Victor, hvor Flemming vist havde bagt nogle chili-pebernødder. I år var det min tur. Og selvom jeg lige var til kontrol med Victor i Rønne tirsdag-onsdag, så havde jeg lyst til at lave noget nyt. Så jeg brugte et par dage på at brainstorme ift udformning og smag. Det endelige resultat skulle smage af jul og udformningen skulle lede tankerne hen på jul. Valget faldt på en juleroulade i rød og grøn og med smag af julekrydderier og appelsin.

Torsdag er jeg på biblioteket fra 15-17, så det skulle være helt færdigt på forhånd. Det var ikke noget problem, da ungerne jo er i skole om formiddagen. Der skete så det i morges, at Luna sparkede til en mælkekasse, der stod i gangen, og den flyttede sig ikke lige. Det resulterede i en meget meget øm fod, som efter et par timer med is og ro stadig ikke var bedre. Så vi måtte en tur til lægen. Der er heldigvis ikke så langt, men langt nok når man ikke kan gå. Så vi hidkaldte faderen, der kom og bar Luna hen til lægen. To led i foden er forstuvet og måske en brækket lilletå. Stakkels Luna 😦 Her til aften hentede vi et par krykker, så hun kan komme i skole i morgen.

Nu var halvdelen af formiddagen gået, uden at der var kommet noget kage ud af det. Men jeg måtte jo igang. Jeg valgte en grundopskriften fra Den blå bagebog, hvor jeg tilsatte 1 tsk kanel, 1/2 tsk nelliker og 1/2 tsk ingefær. Jeg tog en lille smule af dejen fra og blandede rød farve i den store portion og grøn farve i den lille. Det røde dej blev fordelt i en bradepande. Det grønne kom i en pose med en rund tyl, og så skrev jeg “god jul” i den røde dej, lavede et julehjerte og tegnede lidt snirkler. Ind i ovnen på 250g. Præcis hvor i processen det gik gal, ved jeg ikke. Men ud kom i hvert fald en kage, somunder ingen omstændigheder var muligt at rulle. Øv! Men hvis jeg kender håndværkerne ret, så har de ikke noget imod det i morgen. Det var blevet frokosttid, og Luna, der havde siddet på bordet og været med, trængte til at komme ind og få is på foden.

Efter frokost havde drengene fri. Men kagen bager jo ligesom ikke sig selv, vel 😉 Heldigvis havde Victor en legeaftale, og Albert ville gerne se en ny dvd med Sigurd Barett. Så jeg kastede mig ud i et nyt forsøg. Denne gang med en anden opskrift, som jeg har prøvet før. Stadig fra Den blå bagebog. Jeg fulgte samme principper med smag og farve og det duftede af jul i hele lejligheden. 

   
Cremen der skulle rulles med i, blev en alm. smørcreme med lidt revet appelsin og appelsinsaft, og så lige lidt grøn farve. Jeg skal blankt erkende, at jeg var ovenud tilfreds med både det færdige udseende og smagen 🙂 

    
 
Da vi kom hjem, var det planen, at vi skulle have aftensmad, men der var ikke rigtig nogen der var sultne. Det forstår man godt, når man ser det der var på bordet på skolen. 

 
De fleste af os fik lidt rigtig mad lidt senere, men Albert kunne ikke. Han havde ondt i maven 😦 Så han er faldet i søvn på sofaen. Det har så også været en særdeles aktiv aften for ham. Han vil gerne både spise og snakke på én gang.  

    
   

Til julebal i nisseland – og noget om at møde voksne ø-børn

Så er vi ved at være kommet på den anden side af julen, og nytåret nærmer sig hastigt. Vi har haft en rolig jul med mange gode gaver. Ungerne fik en wii U, som bliver brugt flittigt helt uden konflikter. (kan høre inde fra stuen, at jeg må rette mig selv til “næsten uden konflikter”). Selv de voksne synes det er lidt sjovt og hyggeligt. Ellers blev familien beriget med apple tv, ipod nano, ipod touch, gasbrænder til køkkenet, madbøger, madringe, kikkerter, LEGO, Harry Potter boks på engelsk, strikkebog, thepotte, kurv til håndarbejdsting, malergrej og muligvis andre ting jeg har glemt.

I går stod den så på julebal på Månen. For børnene om eftermiddagen og de voksne om aftenen. Og det var en stor fornøjelse og oplevelse. Der blev sunget julesalmer om juletræet og leget de gode gamle sanglege. Og det var ikke kun til børnenes bal der var sanglege, det var også til de voksnes. Både Tornerose, Ved vejen lå et hus, Per syvspring, Æbler og pærer – Christiansøs helt egen sangleg, som tilsyneladende ikke er kendt andre steder – og Nissen er en kunstig fyr. Det var så hyggeligt 🙂

20131228-161740.jpg

20131228-161806.jpg

20131228-161817.jpg

Pludselig var der noget, der bankede på loftet. Lågen i loftet blev åbnet, og ned kom et par sorte træskostøvler

20131228-162504.jpg
Det var fedt at se overraskelsen i børnenes ansigter. Jeg havde godt hørt, at julemanden ville komme ned gennem loftet, men det er lidt svært at forestille sig det, når man ikke har set det før.

Men julemanden kom ned

20131228-162748.jpg

20131228-162800.jpg

Og gaverne kom ned

20131228-162835.jpg

Gaverne blev delt ud til alle børn

20131228-162904.jpg

Og børnene sad med deres egen gave indtil alle havde fået, inden der blev pakket op.

20131228-162926.jpg

Om aftenen var det de voksnes tur. Det ser ikke ud af mange på billedet, men vi var nød til at lave to kredse omkring træet.

20131228-164528.jpg

Senere blev der spillet op til dans, og Flemming er blevet en del af det gode spillemandsselskab

20131228-211853.jpg

I løbet af aftenen falder jeg i snak med nogle af de voksne ø-børn, som er kommet hjem for at fejre nytår. Det er rigtig rart at snakke med dem og høre deres oplevelse af at opvokse på en lille ø. Flere siger, at de ikke kan forestille sig en bedre barndom. Og en siger, at hun godt kan ærgre sig over, at hun ikke får mulighed for at give sine børn den barndom, som hun har haft. Det er enormt bekræftende at høre de ting, for så er det ikke helt galt vurderet, da vi valgte at flytte familien væk fra det kendte til det ukendte. Det er klart at der for vores børn, som har levet de første år i en by, hvor der var lange åbningstider, stort udvalg af kammerater og bedsteforældre lige rundt om hjørnet, vil være nogle afsavn. Men jeg har fået bekræftet min fornemmelse af, at de til gengæld får så meget andet, som andre børn ikke får. Tænk sig at have en hel ø som legeplads 😉 eller have tilgængelige voksne – også når de er på arbejde.
Det var en god oplevelse at møde de unge mennesker, som har nydt deres barndom og som nyder at komme hjem til roen.

Glædelig jul

Om 8 timer er det d. 24. december. Juleaften. Den første juleaften på Christiansø. Vi glæder os til stille og roligt at lave mad, pynte træ, gå i kirke, spise lækker mad, synge julesange og åbne gaver sammen med vores børn. Vi glæder os til en jul, hvor ingen af de voksne har stresset over gaveindkøb, rengøring, store julearrangementer som kan være svære at overskue, arbejde til det sidste osv.
Jeg tror på, at det bliver en dag med mere ro og overskud end vi har oplevet før. Og jeg glæder mig til at nyde dagen med min familie.

Sidste år valgte vi at fortælle Victor, hvad der var i en af gaverne, og det gav ham ro til at komme rimelig godt igennem de sidste dage. Og glæden var stor, da han åbnede den kendte gave 🙂 I år har vi ikke snakket med ham om det, og han har ikke selv nævnt det. Før i morges. Det var tydeligt, at alt det uforudsigelige, var begyndt at fylde meget hos ham. Vi snakkede med ham om, at hvis han fik det at vide, så var det jo ikke nogen overraskelse i morgen. Men det gjorde ikke noget. Jeg spurgte, om han han syntes det var træls sidste år, men det var det slet ikke, for det var jo stadig en gave 🙂 Vi har derfor i dag vist ham, hvad der er i en af pakkerne og snakket om den, og han har været med til at pakke den ind igen. De andre ved ikke hvad han får – eller det ved de godt, for den er fra dem, men de ved ikke, at Victor ved det 😉
Allerede nu er det tydeligt, at det har givet ham lidt ro. Så selvom det er meget imod mine principper, så er det, det helt rigtige for Victor.

Nu vil jeg gå op og hente det bestilte mælk, så risengrøden kan blive kogt. I aften skal vi alle igen se 2x julekalender, og når børnene er puttet, skal juletræet pyntes. Konfekten har vi ikke nået, men der er masser af tid mellem jul og nytår, så vi skal nok nå det, og det kan jo sagtens spises i det nye år 😉

Til alle skal der lyde et ønske om en glædelig og velsignet jul.

Kærlig hilsen Charlotte

20131223-155112.jpg

Mere julehygge

I sidste uge kom Flemming med noget han havde købt. Det var forme til et kagehus. Den havde jeg ikke lige set komme. Men det er nok et meget godt udtryk for, den ro der så småt er ved at indfinde sig hos de ældste i familien.

Fredag fik ungerne at vide, at når der var ryddet op og gjort rent, skulle vi lave småkager, kagehus og konfekt. De var med på den, og lørdag over middag blev det sidste gulv vasket. Vi voksne og Victor gik igang med dej, og Luna og Albert lavede havregrynskugler.

20131223-000128.jpg

20131223-000140.jpg

Om aftenen lavede Mads lækker mad til os

20131223-000226.jpg

20131223-000659.jpg

Søndag formiddag står jeg og ordner vasketøj, da jeg ser, at der er ved at blive hængt guirlander op i Gaden. Rigtig hyggeligt.

20131223-001837.jpg

Flemming går i gang med kagehuset sammen med Luna

20131223-002044.jpg

Og det bliver ret flot

20131223-002121.jpg

20131223-002130.jpg

Imens hygger drengene i stuen

20131223-002207.jpg

Jeg har lavet tre forskellige slags dej ud fra en grunddej. Så hen på eftermiddagen bliver ungerne sat med lakridspeberkagedej, peberneøddedej og brunkagedej. Der ånder idyl ved spisebordet, og vi voksne går en tur og satser på idyl, når vi kommer hjem.

Før

20131223-002534.jpg

Under

20131223-002648.jpg

20131223-002658.jpg

Efter!!

20131223-002909.jpg

Det blev ikke til konfekt og mine lakridspeberkager fik jeg ikke pyntet, men der er tid igen i morgen, hvor vi alle har fri. Indtil nu har fået lavet en masse småkager og et kagehus

20131223-003236.jpg

Julehygge

Den sidste tid er gået med en masse forskellige juleting. Det er hyggeligt at have lidt mere tid og overskud, end der har været i flere år 🙂 Ikke noget med at være ude D. 23. for at købe de sidste gaver, for der er det for sent. I skrivende stund er samtlige gaver købt, men ikke nødvendigvis pakket ud af kasserne og pakket ind så de er klar. Vi skal jo også have noget at bruge de sidste dage på 😉 Men jeg er lige ved at tro, at det er første gang, vi har været helt færdige allerede nu.

For 2 uger siden, da vi var ovre sidst, var der julefrokost for alle medarbejdere. Men det kunne Flemming af gode grunde ikke være med til.
I lørdags var der så julefrokost på kroen for de voksne, hvor vi begge var med, og en stor del af resten af øen. Vi startede kl. 15 og de sidste gik hjem små 12 timer senere. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor de ældste børn passede de mindre rundt i de forskellige hjem, og det fungerer heldigvis godt.

20131221-001751.jpg

Tirsdag eftermiddag var der gløgg og æbleskiver på kroen, med rig mulighed for at ønske hinanden en glædelig jul. Og onsdag var der så julehygge på skolen med gløgg og julegodter, julesange og lidt leg.
Nogle rigtig hyggelige dage, hvor julestemningen har fået mulighed for at blive fundet frem, hvis den ikke var dukket op før.

20131221-002150.jpg

Tilbage til søndag, hvor der var housewarming hos et af de andre nye familier, som endelig har fået der blivende lejlighed. Jeg havde desværre ikke min mobil med, så jeg kunne ikke forevige øjeblikket. Men på et tidspunkt sidder Mads på en stor rund pude på gulvet. Familiens ældste datter på 7 år kommer hen til Mads med en bog. De er fra Tyskland, så det er en tysk bog. Hun sætter sig hos ham og spørger, om han vil læse for hende. Det vil han gerne, så de sidder/ligger på den her pude og læser tysk sammen.
Det var enormt sigende for det forhold, jeg har indtryk af, at børnene får til hinanden herovre. De hygger sig sammen på tværs af køn og alder. De store hjælper og passer på de små. Det er en fornøjelse at opleve 🙂 Og rigtig godt at have med videre 😉

Glimt fra weekenden

I denne weekend var der planlagt familiehygge søndag. Selvom der er mere tid til at være sammen, så er der også altid kammerater lige uden for døren. Nogle dage er vi kun lige sammen til aftensmaden. Derfor prioriterer vi at sætte tid af til familiehygge, hvor der ikke er legeaftaler for nogen. Sidst vi gjorde det, spillede vi bl.a Tegn og gæt

20131130-094950.jpg

Weekenden skulle også bruges på at gøre rent og pynte til jul. Flemming startede lørdag med at gøre en vigtig ting klar

20131130-095832.jpg

Fredag aften var der hygge med Disney Sjov og Vild med dans

20131130-193650.jpg

Lørdag eftermiddag var der juletræstænding på Paraden, hvor det meste af øen var mødt op. Skolen sang for på et par julesange, mens Lise og Viktor spillede til. Bagefter blev der serveret æbleskiver og svensk glögg

20131130-194113.jpg

20131130-194124.jpg

20131130-194140.jpg

20131130-194153.jpg

20131130-194202.jpg

Luna havde soveaftaler både fredag og lørdag, så hende så vi ikke meget til. Vi brugte muligheden til at lade drengene spise selv og så i seng, så vi kunne få gode bøffer og snakke konfirmation sammen med Mads. Selvom man skal spise “alene” behøver det ikke være kedeligt

20131201-221040.jpg

Søndag fik vi brunch inden der blev pyntet til jul

20131201-221208.jpg

20131201-221215.jpg

Vi fik lov at nyde endnu en fantastisk solnedgang.

20131201-222247.jpg

I stuen fik kreativiteten frit løb

20131201-222408.jpg

Og weekenden sluttede med fælles julekalender-hygge

20131201-222456.jpg

Glædelig december til alle ❤