Tag Archive | kager

Sugarcookies og Royal icing

Efter at have set de mest fantastisk pyntede småkager på slyngebarn, var der ikke nogen vej udenom…det skulle prøves sammen med Luna.

Opskriften på sugar cookies fandt jeg hos mordanmark. Den er nem at gå til.

200g smør
200g sukker
400g mel
1 æg
Jeg puttede også lidt vaniliesukker i for smagens skyld, men man kan sikkert også putte anden smag i, det vil jeg i hvert fald prøve næste gang. De er ikke den store smagsmæssige oplevelse, men de er sjove at pynte. Til jul går vi sikkert amok med at pynte peberkager 😉
Det hele puttes i røremaskinen og røres godt sammen. Det bliver en forholdsvis hård dej, så i mangel af røremaskine ville jeg ælte den sammen i hånden.
I køleskab i et par timer – eller i fryser i 15 min har jeg hørt – og så rulle den ud til ca ½cm tykkelse. Jeg tog den hurtige måde og brugte kun to forskellige udstikkere. Næste gang skal vi lege lidt mere med formene også.
Tilsidst i ovnen på 180 grader i 8-10 min. Vores blev ret lyse, men jeg turde ikke give dem for meget, så de ikke blev for tørre.
Efter bagning skal de stå til dagen efter. Jeg smed et viskestykke over – så frister de heller ikke så meget, når der er børn, der går forbi.
Dagen efter lavede jeg royal icing – et bæger past. æggehvider og ca 300g flormelis røres sammen i hånden. Den skal være meget stiv. I en sprøjtepose med en rund tyl og så tegnede vi rundt langs kanten på alle kagerne.

Mens det satte sig, begyndte vi at blande farver og fortynde royal icing. Jeg lavede flere fejl og endte med at pakke det hele sammen og gå væk og trække vejret.
For at spare brugte jeg en frysepose, men den er simpelthen for tynd, så fremover bruger jeg rigtige sprøjteposer. Jeg er ret glad for dem jeg har liggende i skuffen. Det er engangsposer, hvor man køber 50 stk i en rulle. De er magen til dem her fra Mette Blomsterberg Jeg bruger dem også til, når jeg laver forskelligfarvet dej i muffinsforme, og til vandbakkelsesdej er de geniale.
Den anden fejl jeg lavede var, at jeg ikke havde gjort det hele klart på forhånd. Jeg tænkte, at jeg da godt kunne blande de sidste farver, mens Luna begyndte at pynte. Men det duer ikke. Royal icing danner ret hurtigt en skorpe, som er svær at røre ud, og hvis det er kommet i sprøjteposer, er det vigtigt at lægge spidsen ind i en ren fugtig klud, når den ikke er i brug.

Efter jeg havde trukket vejret og der var gået nogle timer, havde jeg søgt lidt mere på det store net. Jeg kunne så konstatere, at vi havde lavet vores royal icing for tyk. Den kunne ikke flyde ud – overhovedet. Så jeg gik i køkkenet igen lavede en ny portion, fortyndede med lidt vand – der skal virkelig ikke ret meget til, vi snakker om få dråber af gangen – og blandede farver i. Jeg bruger pastafarver fra Wilton De er meget koncentrerede og ændrer ikke på konsistensen. Jeg har kun 4 koblinger til tyllerne og kun 3 tyller, der kunne bruges, så vi nøjedes med 3 farver. Flere tyller og koblinger må komme på ønskesedlen, så vi kan lege med endnu flere farver en anden gang.
Hvis man ikke bruger royal icing med det samme, skal skålen dækkes til, da det bliver meget hårdt, når det tørrer.

Luna var så klar til at lege, så det var bare med at komme i gang, da der var blevet ro fra drengene. Og Luna var ikke til at stoppe. Ideerne fløj ud af hovedet på hende og blev til de fineste kager.

De har stået på spisebordet natten over for at tørre, og mon ikke de bliver spist i løbet af påsken 🙂


  

Kager til en 60-års fødselar

Som jeg skrev på facebook, så har jeg haft nok at se til i sidste uge. Jeg havde så regnet med, at jeg i weekenden kunne få skrevet lidt, men fredag sidst på eftermiddagen, fik vi besked om, at den skole hvor Mads går i Odense formentlig lukker. Den korte forklaring er, at man pr 5/9 indberetter antal elever til undervisningsministeriet. Over 3 år skal man i snit have 32 elever fra 0.-7. klasse. Skolen har manglet 1,33 elever, og sidst i december får skolen besked på at statstilskuddet bliver stoppet. Skolen klager over den sene melding. Det er noget nemmere at gå til eksamen, hvis man har skiftet skole i starten af et skoleår end kort tid før eksamen. Mange af de elever der går på Mentiqa har været omkring andre skoler og har dårlige oplevelser med sig. De har ikke følt sig forstået og har forsøgt at passe ind med dårlig trivsel til følge. Vi er mange, der er nervøse for at de her børn igen vil blive misforstået og mistrives. Hvis datoen for indberetning lå på et andet tidspunkt af året, havde der ikke været noget problem. Alt det er man ligeglade med i undervisningsministeriet. Det er vigtigere at overholde reglerne til punkt og prikke end at 50 elever nu formentlig står uden en skole.

Alt dette har naturligvis gjort at weekenden er gået med at snakke, kigge mulige skoler, snakke med Mads, være frustreret og ked af det og snakke noget mere.

Om lidt kommer Mads hjem til øen. Vi glæder os til at se ham uplanlagt. Han tager afsted igen torsdag, da der er fødselsdag i Odense fredag med klassen. Så de næste dage skal der ringes til skoler og tages beslutninger.

Tilbage til sidste uge 🙂
Tirsdag tog jeg til Bornholm sammen med Anne Eva. Vi skulle ind og hilse på vores kollegaer på Rønne Bibliotek og så til en workshop onsdag morgen. Det var en rigtig hyggelig og lærerig tur, hvor vi blev klogere på bibliotekets søgesystem, fik spist noget god mad, købt lidt ind og snakket en hel masse.

Som altid er det skønt at se øen igen på vej hjem 🙂

IMG_5042.JPG

Vel hjemme uden antydning af søsyge skulle der laves lagkager til 60-års fødselsdag. Bundene blev bagt mandag, hvor marcipanen også blev farvet. Jeg har en opskrift, som er genial til kager, der skal laves i god tid. Det er en opskrift, som jeg har fået på slyngebarn.dk men den findes også på en blog og hedder death by chokolate
Opskriften står i cup, som er et amerikansk mål. Jeg har købt et cup-målesæt i Tiger, som jeg bruger. Kagen kan sagtens spises samme dag, som den bliver bagt, men har rigtig godt af at stå et par dage. En portion passer til en springform, så jeg bagte to dobbeltportioner, så der var nok til alle. Jeg har tidligere brugt opskriften til lagkager, og den bliver rost hver gang.
De to springforme blev delt i tre, bradepanden fik kun et enkelt lag imellem. Jeg havde smeltet 200g hvid chokolade i 1/2 liter piskefløde. Det stod i køleskab et døgns tid, hvorefter det blev pisket op. Det kom på det ene lag i springformene. 3 poser frosne hindbær og 2-3 pakker nougat blev kogt op og stod også et døgn i køleskab. Derefter blev det vendt med ½ liter flødeskum og fordelt på de resterende lag.
Det skulle efter sigende have set ret kaotisk ud, da Marie og Morten kom op for at hjælpe med at bære 15 min før vi skulle være til festen. Alle bundene lå fordelt i køkkenet med fyld på og det sidste marcipan vær ved at blive lagt på toppene.
Jeg havde fået lidt stikord fra fødselarens familie, så der kunne komme nogle figurer på, som sagde noget om ham selv. Jeg synes selv, at det er lykkes meget godt 🙂

IMG_5047.JPG

Endnu før jeg for alvor går i gang med at pynte. Jeg læste et godt råd om at klippe to fryseposer op og lægge marcipanen imellem, så skulle det være nemt at rulle ud. Og det kan jeg kun bekræfte! Aldrig har jeg brugt så lidt tid på at rulle ud, og der var ingenting der sad fast undervejs.

IMG_5048.JPG

Den store kage. Der er stadig plads til forbedringer, men jeg er nu meget godt tilfreds 🙂

IMG_5049.JPG

Og så de to kager, som vi gik ind til fødselaren med, så han kunne nå at se dem, inden de blev spist.

IMG_5050-0.JPG

IMG_5051-0.JPG

Sikke en fest det var. God stemning og højt humør hele aftenen. Og der blev naturligvis spillet op til dans efter maden. Et rigtigt godt 5-møde!

I weekenden skulle jeg have færdiggjort Lunas stjernepude. Den manglede kun at få fyld i. Vi havde fået en Fatboy med hul i af Sisse og Jens, da de desværre ikke kunne blive her længere. Jeg var nød til at have hjælp til at fylde kuglerne i, så det brugte jeg noget tid på sammen med Flemming. Vi var vist begge overbevist om, at der nok kunne blive en stjernepude mere ud af alle de kugler, men vi blev klogere…da vi var færdige med Lunas, var der ikke flere kugler tilbage 🙂

IMG_5064.JPG

IMG_5065.JPG

Weekend med hygge og småprojekter

Mandag…heldigvis er det ikke en dag, der hos børnene giver en træls morgen. De skal nemlig alle tre først møde kl 8.55. Så vi kan sove længe og komme roligt i gang med dagen og ugen. Dejligt 🙂 Weekenden er gået med mange forskellige ting. Der er lavet små praktiske ting i huset. Der er sat bogstøtte op på de nye boghylder, så bøgerne ikke vælter IMG_5006.JPG IMG_5005.JPG

Der er blevet hængt div. ting op, som har været et hængeparti. Nogle i længere tid end andre… IMG_5007.JPG IMG_5009.JPG IMG_5004.JPG

Der mangler lige at blive fremkaldt et par billeder fra Mads’ konfirmation og en forstørrelse til billedvæggen. Men ellers er det ved at være perfekt. Børnene har været i køkkenet. Luna bagte lagkager både lørdag og søndag. Det smagte fantastisk og er meget nemt. Det er en opskrift, der har været i min opskriftsbog i mange år, men som jeg aldrig har fået prøvet. Da Luna så gerne ville lave en lagkage, fik hun lov til at afprøve den. Jeg aner ikke hvor jeg har den fra, men her er den til jer 😉 3 dl havregryn 1 dl brun farin 100g smeltet margarine Blandes og dejen trykkes ud på bagepapir med en gaffel. I ovnen på 200 grader i 8-10 min. Lørdag lavede Luna tog bunde, men søndag blev det til mange små, så man fik hver sin lille kage. Der blev lagt bananskiver på den nederst bund, og smeltet chokolade vendt i flødeskum ovenpå, inden toppen kom på. IMG_5002.JPG

Lørdag aften stod Victor for maden. I skolen havde de fået en bog fyldt med lækre opskrifter. Det er en bog, der er delt ud til elever, der har madkundskab – i gamle dage hed det hjemmekundskab. Vores skole har fået et helt klassesæt, så alle elever har fået, også de små, der endnu ikke må være med i de eftertragtede timer. Så vi har nu tre eksemplarer stående 😀

IMG_5010.JPG

Victor havde selv fundet opskriften og fundet ud af, hvad der skulle bruges. Så det var bare med at komme i gang. Flemming var i nærheden og hjalp med småting. Der hvor han hjalp mest, var da vandet skulle hældes fra pastaen. Resten lavede Victor selv.
IMG_4990.JPG

Og det færdige resultat, der smagte fantastisk og blev spist af alle!
IMG_4992.JPG

Lørdag aften fik jeg prøvet nogle af frisurerne fra Lunas nye bog af, mens vi så Talent. Rart at have en pige, der gerne vil lave tøseting, så moren kan få lov til at lege lidt.
IMG_4994.JPG

IMG_4993.JPG

Søndag var vi i tømrerværkstedet for at finde nogle ting til nogle af dagens projekter. Drengene var med der ovre og så bliver der altid brugt tid på nye sjove ideer med små træklodser 🙂
IMG_5001.JPG

Inde på værkstedet stod der en låge fra en hytte. På lågen var dette lille vers. En af de mange små sjove ting, der rundt omkring på øen.

IMG_4998.JPG

Som afslutning på en dejlig hyggelig weekend lavede Flemming lammesteg i rømertopf. Som altid lækkert!
IMG_5003.JPG

Lidt indtryk fra de seneste uger

Som jeg skrev i går, var vi i Jylland i juleferien. En dejlig tur med god tid og masser af familiehygge. Da vi skulle hjem, havde vi som sædvanligt en del bagage. De tre hjemmeboende børn havde hver fået en rygsæk, sovepose og liggeunderlag i julegave, og så var der jo alle de andre gaver. I Rønne havde vi god tid til at købe ind, hvilket vi benyttede os af. Vi havde Mortens to store piger med, så de blev ude i centret sammen med vores børn, så vi havde ro til at tømme Kvickly. I bussen måtte vi gå flere gange for at få det hele med ind. Og det var nok meget godt at der ikke var en barnevogn, der skulle med… IMG_4882.JPG I løbet af juleferien valgte vi at give Albert en “kold tyrker” fra skærm. Det holdt hårdt, og var ikke nogle specielt hyggelige dage. Mads beklagede sig på et tidspunkt over det, for efter en uge, havde han næsten kun set Albert sur. Men det var godt givet ud. Der er skåret så meget ned, at de er glade for at få 15 min på ipad 🙂 I toget havde vi taget farver og papir med, som de brugte tiden på. Herhjemme er de begyndt at lege med deres LEGO og modellervoks, og der er kommet færre konflikter 🙂 IMG_4881.JPG Nytårsaftensdag kom Nymfen forbi og inviterede os ombord. Besætningen var heldigvis meget tålmodige til at svare på alle drengenes spørgsmål. Så det endte med at Albert blev oppe på broen i en time.IMG_4892.JPG IMG_4893.JPG IMG_4895.JPG IMG_4896.JPG Hjemme igen begyndte vi at gøre klar til nytårsaften. Der skulle bages kransekager og pyntes op. IMG_4898.JPG Flemming forsøgte med et overflødighedshorn, men det kunne ikke holde i samlingerne. Men jeg nåede da at få et billede af det, for fint så det ud – så længe det varede 😉

IMG_4897.JPG

Den første dag i det nye år, ville Luna bage. Det er hun begyndt at gøre engang imellem. Og hvis jeg bare går ud af køkkenet, går det faktisk meget godt. Selv oprydningen bagefter bliver stort set ordnet. Hun fandt en opskrift på nogle marcipankager, som smagte rigtig godt, og så naturligvis pyntet med glasur efterfølgende.
IMG_4904.JPG

For min skyld må hun gerne bruge mere tid i køkkenet 😀

Et gen er vækket til live

De to uger med brandkursus var meget spændende og interessante og sjove at være med på. Men det har jeg tidligere skrevet en hel masse om. En bivirkning jeg ikke lige havde set komme, er at jeg har fået meget lyst til at bage. Og der må gerne leges lidt med det, så det ikke kun er “alm.” bradepandekager. Nu er det ikke sådan, at jeg kun laver fint pyntede kager, det har jeg desværre ikke redskaberne til endnu. Men jeg har bestemt fået lysten.
På fredag skal Victor og Asta holde fødselsdag, og jeg skal forsøge at lave en legoklodskage. Det glæder jeg mig til 🙂

Mandag blev min dejlige finurlige dreng 8 år 🙂 og selvom han ikke skulle holde noget der, så tænkte jeg, at der alligevel skulle en lille kagemand til. Så der blev rørt en vandbakkelse sammen. Normalt har jeg bare puttet det på bagepapiret med en ske – temmelig bøvlet da det hænger i og ikke er til at få ordentligt. Men mandag røg det i en pose og så blev det sprøjtet ud. Meget nemmere at arbejde med, og det færdige resultat var også pænere 🙂 det var dog ikke til at se for glasur og slik bagefter :-D.

20140403-140727.jpg

Victor blev naturligvis vækket efter alle kunstens regler med fødselsdagssang og gaver

>

20140403-140939.jpg

Kagemanden blev serveret på legepladsen i det gode vejr, hvor de fleste børn var på det tidspunkt.

I går var der en squash der trængte til at blive brugt, så det blev til squash og chokolade muffins. I dag blev der leget med lidt pynt, men det var ikke nogen succes. Der mangler også nogle bedre redskaber end en frysepose 😉

>

20140403-141451.jpg

20140403-141514.jpg