Tag Archive | livet

Noget om kulisserne og om mod

Til min store skræk opdagede jeg for ganske nyligt, at den plads jeg har til rådighed på min blog, er opbrugt!! Jeg kan ikke få lov til at lægge billeder op, selvom jeg har en hel masse jeg gerne vil vise jer.
Jeg kunne begynde at slette billeder i nogle af de gamle indlæg, men så er det bare ikke det samme mere, vel? Jeg kan se i statistikken, at der stadig jævnligt er nogle, der kigger på nogle af de første indlæg, så jeg vil ikke begynde at fjerne billeder. Uanset så vil det også bare være på lånt tid.
Jeg er igang med at undersøge forskellige muligheder, men det tager tid – forhåbentlig ikke for lang tid.

Imens I venter på at jeg får styr på tingene bag kulisserne, kan I kigge lidt på Maj Mys blog. Jeg har kendt Maj My i en del år fra internettet. Nu sidder vi på hver vores lille ø – hun på Ærø – med mand og fire børn og en blog. Jeg bliver meget inspireret af at læse Maj Mys blog. Bl.a har det givet mig mere ro ift Victors skoleværgring at læse om unschooling. For Victor lærer så meget andet, når han er sammen med folkene på ø-farten.
Maj My har spurgt om mod. Hvad er mod, hvornår er du modig osv. Og det har jeg svaret på. Du kan læse om mine svar på Maj Mys blog Mine svar handler rigtig meget om vores spring for snart 4 år siden, da vi flyttede til Christiansø.

(Og her ville jeg have sat et billede ind, men det kan jeg ikke pga pladsmangel 😉)

Mand over bord

Heldigvis var det kun en øvelse😉

Victor bruger en del tid sammen med mandskabet fra ø-farten. De er vildt søde til at tage sig af ham – og nogle gange bliver der bagt kage til dem, fordi vi er så glade, for det de gør for Victor. Efterhånden har han vist været rundt og se alle store og små rum på Erten. Tit må han bagefter forklare mig, hvad det egentlig er, han snakker om, da jeg bestemt ikke er sømand eller kender ret meget til et skib. Det er heller ikke usædvanligt, at han får lov til at sejle med, hvis der er plads, nu hvor der er flere afgange dagligt.

For noget tid siden spurgte de, om de måtte smide Victor i vandet. Aftalen blev, at det skulle være en dag, hvor jeg kunne være der – ikke at jeg ikke stoler 100% på mandskabet, men der skulle jo tages billeder 😉 Så vi rykkede Victors deltagelse i øvelsen et par uger. Victor var helt med på, at han skulle prøve det, og vi snakkede lidt om, hvordan det mon ville være.

Endelig blev det tid til mand-over-bord-øvelsen. Under kyndig hjælp fra Kim, fik Victor tørdragt på og blev lukket helt til.

Luften skulle presses ud af dragten

Victor og Peter er klar til at hoppe i vandet

Mens de er i vandet prøver Victor at svømme rundt og komme op at stå for at få fornemmelsen af tørdragten.

Til sidst skulle Victor op af vandet, og det skulle jo være på den rigtige måde med kran og assistance fra Linda og Kim.

Efter en veloverstået øvelse fik børnene lov til at prøve brandslangen ombord.

Heldigvis foregik øvelsen en af de få sommerdage, der har været. Derfor kunne de to “mænd” ligge og tørre på ertholmsbroen.

Jeg er så taknemmelig for alle de ting Victor lærer, når han er sammen med ø-farten. Det kan godt være, at det ikke er de klassiske skolefag, men så er det så meget andet, som han kan gå glæde af senere i livet😊

Tanker

Jeg vil så gerne fortælle jer om nogle dejlige ferieuger, Flemmings planlagte fødselsdag og ikke mindst hans, fra Flemmings side, ikke planlagte fødselsdag. Men jeg har svært ved at tage mig sammen til at skrive i disse dage. Jeg har arbejdet en hel del siden vi kom hjem fra ferie, og jeg vil gerne nyde min familie når jeg har fri. Men det er ikke det, der fylder i mine tanker og forhindrer mig i at skrive. 

Søndag aften fik jeg en besked fra en ung pige, som jeg lærte at kende for knap to år siden. Jeg snakkede længe med hende den ene dag på SommerOase. Hendes mor har været ramt af kræft flere gange gennem de seneste år. Beskeden søndag aften fortalte mig, at hendes mor nu har fået fred. En familie har mistet deres elskede mor, kone, søster, datter. Jeg nåede desværre kun at møde denne fantastiske kvinde en enkelt gang. Alligevel er jeg ramt på følelserne. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg er så påvirket af det, som jeg er. Måske noget med livets skrøbelighed. Måske noget med at to børn på alder med mine ældste har mistet deres mor. Jeg ved det ikke. Men jeg kan mærke, at det lige skal falde på plads indeni mig, før jeg kan skrive om de sjove ting fra ferien.