Tag Archive | småkager

Årets sidste guidning – eller noget om mange funktioner

I morges da jeg stod op, kunne jeg godt se, at det blæste en del. Et tjek på yr.no bekræftede, at det ville fortsætte resten af dagen. Jeg havde en guidning kl 11, men valgte at skrive til dem og fortælle dem om blæsevejret. De var friske på trods af udsigten til en vippetur, så jeg gav dem et par gode råd til sejlturen. Normalt er der en del elever, der har haft en rimelig hård tur, når det blæser som det gør i dag, men de her elever var top seje. De var friske da de gik i land og havde ingen problemer med at turen tilbage til Bornholm kunne blive værre. 

Turen rundt med klassen var en fornøjelse. De havde mange gode spørgsmål og var lyttende, når jeg fortalte. De kom fra en dansk skole i Flensborg, og de fleste havde ikke danske forældre. På trods af at dansk kun var noget de brugte i skolen, så holdt de sig ikke tilbage fra at komme hen og snakke med mig, når vi gik imellem stederne. En dejlig klasse at slutte årets guidning af med 😊

Inden båden kom, havde jeg været til møde med vores AMR. Da guidningen var slut, havde jeg lige tid til at gå på biblioteket. To gange om ugen skal jeg sende en kasse ind til Bornholm med de bøger, der er bestilt fra vores bibliotek. Derfra gik jeg direkte ned på posten, som havde fået rykket sin åbningstid pga min guidning. Alt med posten – åbnet på posthuset, regnskab, rundt med post og aflevere postsække ved båden – var jeg færdig med 13.50. Heldigvis er det langt de fleste dage en hyggelig tur rundt på øen med post.  Jeg kunne så lige nå hjem og smide posttrøjen inden vi havde brandøvelse, hvor vi næsten fik besøg af Mærsk

Efter en veloverstået brandøvelse gik turen næsten direkte videre ned på skolen til forældremøde. 

Jeg må indrømme, at jeg er en smule træt i aften og ikke har haft noget imod at se “den store bagedyst” sammen med Luna. Jeg kom så til at love ungerne at bage noget, som de kunne tage med til Klassens tid i morgen. Så lige nu er der kanelcookies i ovnen

Og så undrer folk sig over, hvad vi får tiden til at gå med😂

Kryds i kalenderen

Efter en dag med alt for meget skærm til Albert, blev han smidt ud og lege sidst på eftermiddagen. Efter noget tid, hvor han havde cyklet rundt, kom han ind og spurgte om jeg ville være med til at løbe rundt om øen. Det havde jeg ikke lige set komme, at han bad om det helt frivilligt. 

Men vi kom afsted

Og den mest aktive var nok Albert



Der blev også tid til at nyde solen, som jeg efter tre år på Christiansø stadig tit bliver betaget af



En gå/løbetur var nok ikke helt dumt, weekendens bagerier taget i betragtning. I går blev der bagt chokoladetærte



Vi spiste den med creme fraiche til, men friske bær havde også klædt den. Den er desværre faldet lidt sammen, men måske er den der kom i fryseren lidt bedre. Opskriften er Blomsterbergs chokoladetærte. 

I dag skulle jeg prøve Blomsterbergs limecookies. De blev gode, store og en anelse for tørre. Så næste gang laver jeg min egen variant med lidt mere lime, lidt mindre mængde pr småkage og bagt øverst i ovnen. 

Imens jeg var igang med dem, ville Victor bage cupcakes og fandt selv en opskrift, som jeg ikke ved hvor han har fra. Men hvis de er lige så gode som de ser ud, kommer der en opskrift senere. Victor lavede stort set det hele selv kun med en lille smule hjælp fra Luna og nogle rent praktiske spørgsmål som hvordan man nemmest smelter chokoladen. 

Så lige nu mangler vi ikke kage her i huset. Og jeg havde ellers planer om at skulle prøve en fransk citrontærte i morgen…

Lakridssmåkager – mums

Igår aftes havde jeg planlagt lidt hygge med Victor, så Albert og Flemming kunne få bygget Alberts julegave færdig. Det har virkelig været en udfordring for Victor, at det var Alberts LEGO. Jeg kan godt forstå ham, for den er også virkelig sej.    
 Der er brugt ca 2800 klodser og den vejer ca 2,8 kg. 

Men jeg havde jo den her aftale med Victor, og var ret åben overfor hvad vi kunne lave. Victor ville gerne bage småkager med lakrids. Så han fandt iPad’en og søgte lidt rundt. Vi fandt frem til at Meyers lakridssmåkager med mørk chokolade lød lækre. Så igang med at finde ingredienserne og få det hele rørt sammen. Vi nåede det, så Victor lige kunne nå at smage en enkelt inden sengetid. I dag har han så fået nogle med til klassen.  Men jeg tror da lige jeg er nød til at lave en dobbeltportion en dag inden alt for længe. 

   

Mere julehygge

I sidste uge kom Flemming med noget han havde købt. Det var forme til et kagehus. Den havde jeg ikke lige set komme. Men det er nok et meget godt udtryk for, den ro der så småt er ved at indfinde sig hos de ældste i familien.

Fredag fik ungerne at vide, at når der var ryddet op og gjort rent, skulle vi lave småkager, kagehus og konfekt. De var med på den, og lørdag over middag blev det sidste gulv vasket. Vi voksne og Victor gik igang med dej, og Luna og Albert lavede havregrynskugler.

20131223-000128.jpg

20131223-000140.jpg

Om aftenen lavede Mads lækker mad til os

20131223-000226.jpg

20131223-000659.jpg

Søndag formiddag står jeg og ordner vasketøj, da jeg ser, at der er ved at blive hængt guirlander op i Gaden. Rigtig hyggeligt.

20131223-001837.jpg

Flemming går i gang med kagehuset sammen med Luna

20131223-002044.jpg

Og det bliver ret flot

20131223-002121.jpg

20131223-002130.jpg

Imens hygger drengene i stuen

20131223-002207.jpg

Jeg har lavet tre forskellige slags dej ud fra en grunddej. Så hen på eftermiddagen bliver ungerne sat med lakridspeberkagedej, peberneøddedej og brunkagedej. Der ånder idyl ved spisebordet, og vi voksne går en tur og satser på idyl, når vi kommer hjem.

Før

20131223-002534.jpg

Under

20131223-002648.jpg

20131223-002658.jpg

Efter!!

20131223-002909.jpg

Det blev ikke til konfekt og mine lakridspeberkager fik jeg ikke pyntet, men der er tid igen i morgen, hvor vi alle har fri. Indtil nu har fået lavet en masse småkager og et kagehus

20131223-003236.jpg