Tag Archive | smukt

Bare fordi

Det er som sådan ikke fordi, jeg har en hel masse at skrive lige nu. Men i går aftes var vi ude at gå en tur, hvor jeg som sædvanligt har min mobil med – fordi det er mit uundværlige kamera. Nogle gange har jeg Flemming mistænkt for at være liiiidt træt af de til tider mange fotostop jeg tager😄 

Nå, tilbage til gåturen😊 

Vi var en tur rundt på Frederiksø, hvor jeg igen så en af de ufattelig smukke tidsler. Denne gang fik jeg taget billede af den, og hvis jeg selv skal sige det – hvilket jeg så gør nu – så er det blevet et ret godt billede. Og det vil jeg ikke snyde jer for😇

En travl dag

Dagen i dag har været travl. Bibliotek, posten og rengøring i Ravelinen, som er Journalistforbundet og skuespillerforeningens feriehus. Lige nu sidder jeg og nyder lyden af børnenes leg ovenpå, mens jeg kigger på billeder. Kameraet har nemlig også haft travlt. 

Det startede allerede i morges. Når jeg står og kigger ud af køkkenvinduerne og ser dette

så ved jeg, at der er noget, der er værd at gå efter. Så ungerne fik besked på selv at gøre sig færdige og komme i skole, for jeg skulle ud og gå. Luna ville med, så vi fik hurtigt overtøj på. Men desværre lidt for sent, for himlen var ikke fantastisk flot rød mere, “bare” flot

Da vi kom op på Kongens bakke var der et søvnigt lys over øerne

Men det passede rigtig godt til stemningen. Der var stille og det hele var ved at vågne  

Bare fordi den var smuk på sin helt egen måde


Jeg tror ikke det er sidste gang, jeg havde hende her med på morgengåtur. Det passede med at vi var omme ved skolen, da hun skulle møde. 


Så måtte jeg tage anden runde alene. Jeg kunne virkelig godt unde jer alle at opleve en morgen som denne, hvor vejret er stille, solen står stille og roligt op, der er lidt bølgeskvulp og lidt kalden fra sælerne inder fjerne, men ingen biler, sirener, stress og jag. Det er virkelig balsam for krop og sjæl!


Turen sluttede af med en dukkert, hvor Sus heldigvis er kommet tilbage.


Postrunden senere havde jeg heller ikke noget imod

Mon vejret fortsætter i det her hjørne de næste dage? Jeg håber det. 

Farver

Nogle gange kan et blik mod himlen gennem vinduet afsløre, at der er noget meget smukt, hvis man rejser sig fra sofaen. 

Og jeg kan fortælle at min fornemmelse holdt stik. 

Men da jeg lige havde siddet 5 min mere i sofaen, så var jeg fuldstændigt solgt. Ret meget smukkere findes det ikke. Vurder selv 😉

En smuk weekend

Jeg beklager på forhånd for billedspam. Jeg kan ikke begrænse mig med alle de vildt flotte billeder jeg har taget i weekenden. Vejret har vist sig fra den smukkeste side, vi har gået jeg ved ikke hvor mange ture og jeg har i den grad nydt det. Vi har også haft vinterkarneval, men det må I vente i spænding til at læse om 😉

   
   
I går var jeg ude at gå en tur sammen med Luna, og det kom der de her utroligt smukke billeder ud af ❤️ 

    

   
    
    
   
Og mit yndlingsbillede❤️ 

 

Solnedgang

Man skal ikke have været ret længe på min blog for at have opdaget, at jeg har en svaghed for solnedgange. Det lys der kommer ud over havet, kan jeg kigger på dag efter dag.
Nogen vil måske påstå, at solopgangens lys også er smukt og betagende, og jeg bliver den sidste til at modsige dem. Der er bare lige det ved det, at solen det meste af året er stået op, før jeg er i stand til at bevæge mig udenfor og registrere noget særligt.

I går stod jeg i køkkenet og så dette

20140826-233139-84699790.jpg

Og det ER bare smukt! Det er faktisk lige før, jeg er mere vild med en solnedgang, hvor der er skyer også, end en hel skyfri himmel. Skyerne giver et smukt farvespil, som ikke på samme måde er der, når der ikke er skyer til at bryde solens sidste stråler.

Her til aften skulle jeg egentlig rydde op efter vi har fået to store kasser herover fra vores gamle hus. Men et blik ud af vinduet og jeg var solgt

20140826-233517-84917977.jpg

Efter at have kigget lidt og taget nogle billeder fortsatte jeg med oprydningen, for nu havde jeg jo dagens solnedgang. Det havde jeg på sin vis også. Solen var bare ikke færdig med sin nedstigning. Et blik ud af vinduet afslørede en eksplosion af røde farver, som jeg var nød til at stå og nyde lidt.

20140826-234057-85257085.jpg