Tag Archive | Store tårn

Rigsmøde

For ca 14 dage siden blev jeg ringet op af vores administrator, der lige skulle høre, om jeg havde plads i kalenderen d 14/6? Der kom nogle fra Færøerne, som han gerne ville have mig til at guide. Vi aftalte, at jeg lige stak hovedet op forbi, så vi kunne snakke om det. Det vidste sig at være ifm rigsmødet, hvor statsministeren, lagmanden fra Færøerne og landsstyreformanden fra Grønland skulle komme til Christiansø 🇩🇰🇫🇴🇬🇱Jeg skulle gerne være på hele dagen, så jeg fik afsat mine guidninger til Brian og Hans Ole, og så var jeg klar. Min opgave bestod i at være en del af den første mere officielle rundvisning og senere vise ægtefællerne rundt, mens mændene holdt rigsmøde.

Dagen nærmede sig, og jeg skrev lidt om det på slyngebarn. Jeg var ikke nervøs, men er spændt og glæder mig. Der er en, der skriver til mig, at jeg skal huske, at det er mennesker af kød og blod som os, de piver også, hvis man bider dem 😂 Den er meget god at huske på, hvis man skal møde én, man er lidt utryg ved. Det tager ligesom toppen af “det farlige”.

De endelige forberedelser startede allerede i går eftermiddags, hvor jeg fik basecoat og to lag hvid lak på neglene. Efter det var godt tørt, fortsatte Luna med at lave de fineste rigsfælleskabsnegle. Det tog hele aftenen, men det var det hele værd!

De kom sågar i tv http://m.tv2bornholm.dk/?area=nyhed&id=126304

Det sjoveste var at se Lars Løkke Rasmussens ansigt, da jeg er færdig med at fortælle om Dr. Dampe i fængslet og spørger, om der er nogle spørgsmål. Hvor Solrún så spørger, om hun må tage et billede af mine negle. Lars bliver meget overrasket over det spørgsmål, men han havde heller ikke spottet mine negle endnu. Det er lige før, at neglene er, det mest fotograferede på dagen💅🏼👍🏻

I morges var jeg ude at gå en tur sammen med Anne Eva og tjekke, at der var styr på det hele😄 Og det var der. De danske flag var hejst på Paraden og Store tårn, det grønlandske og færøske i hver sin flagstang på Frederiksø

Da Ertholmen kom sejlende ind i havnen, stod øens børn med flag og tog imod.

Lars Løkke Rasmussen tog sig tid til at snakke med børnene og få taget selfie med flere af dem. Victor fik lov til at give ham en krammer😊

Det første stop på rundvisningen var hos Rikke i silden, hvor hun fortalte om produktionen og Ruths kryddersilds historie.

Senere var vi omkring Månen, hvor skoleeleverne var igang med at øve årets skolekomedie og gav en lille smagsprøve på det.

Lars Løkke Rasmussen, Aksel Johannesen og Kim Kielsen havde en hel masse at snakke om, så de ønskede at starte rigsmødet tidligere end planlagt. Derfor fik de deres frokost i Kommandantens have, samtidig med deres møde. Det var ikke helt planlagt, så det blev en lidt anderledes servering, end de nok var vant til, da det bl.a blev tre håndværkere i arbejdstøj, der stod for serveringen.

Efter frokost havde jeg ledsagerne for mig selv, hvor vi var rundt og se noget af Christiansø og også fik snakket om Færøerne. Blandt andet kom vi omkring den færøske mad, olai og transport til Færøerne. Kaffen fik vi i haven ved Gl. kro, hvor Krista også var med. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der – ud over Krista – er fem personer. Det er fordi Lars Løkkes sekretær og en grønlandsk tolk også var med.

Det hele sluttede med et pressemøde og afsked, hvorefter der var øl i baggården🍻

En interessant og hyggelig dag, hvor man bl.a. fik et lille indblik i, hvordan PET hele tiden var opmærksom på en meget diskret måde og en tidsplan ikke nødvendigvis bliver fulgt.

Glemte lige en lille sjov ting😉 Flemming blev solgt til Grønland som murer. I bytte kan Christiansø få 5 sælfangere😂😂

Store tårn

De sidste par uger har været præget af en del rejser frem og tilbage. Flemming har været på kursus i Fredericia, jeg har været til begravelse i Vestjylland, vi har begge været på ADHD-kursus i Korsør og nu er jeg igen i Jylland, hvor jeg skal til gymnastikopvisning i min gamle forening og til foredrag i Aarhus. Mine forældre kom over og hyggede sig med børnene, mens vi var på kursus. Bagefter har vi haft nogle dage sammen allesammen. Og i den forbindelse skulle vi op og se Store tårn, som er igang med en større restaurering. 

Store tårn var noget af det første der blev bygget i 1684, da fæstningen blev grundlagt. Det blev bygget som kanontårn sammen med Lille tårn. I 1800 blev der bygget et fyr indenfor murerne i tårnet. De seneste tre år har håndværkere været igang med et stort restaureringsprojekt, som skal stå færdigt til sommer. Det har været ret interessant at følge processen, og man kan for alvor begynde at se, det færdige resultat for sig. Tårnet kommer til at indeholde forskellige udstillinger og installationskunst. 

Tre gode venner er ved at tyde, hvad der står på latinsk på en tavle ved indgangen til tårnet.


Albert foran fyret for et år siden. 


En grå dag i april 16. De første jernspær er ved at komme op til glastaget. 


Store tårn set udefra – på den færøske nationaldag😉


Besøg i tårnet sammen med mine forældre for få dage siden. 





Til juli er der igen åbent for offentligheden. Snyd ikke jer selv for en tur op i Store tårn, hvis I kommer forbi Christiansø😊

Sådan en helt almindelig torsdag

Torsdag morgen var ungerne meget hurtige til at komme i tøjet og få morgenmad. Ud af vinduet kunne vi nemlig se, at der var et stort skib på vej. Vi havde godt hørt om det dagen før, men nok ikke rigtig fået snakket om hvornår det kom. Torsdag skal Albert først møde kl 8.55, så det er vores hygge-morgen, hvor det går lidt langsommere. Men ikke i torsdags.

Victor var først afsted og stod klar

IMG_4229.JPG

Kort efter lå forsvarets fragtbåd i havnen

20140831-093809-34689736.jpg

Snart var både Luna, Victor og Albert på havnen for at se det store skib, der var kommet med stillads til Store tårn.

20140831-094158-34918175.jpg

Da det skulle videre, blev broen åbnet, så det ikke skulle vende i havnen mellem lystbådene.

IMG_4232.JPG