Tag Archive | udsigt

Store tårn

De sidste par uger har været præget af en del rejser frem og tilbage. Flemming har været på kursus i Fredericia, jeg har været til begravelse i Vestjylland, vi har begge været på ADHD-kursus i Korsør og nu er jeg igen i Jylland, hvor jeg skal til gymnastikopvisning i min gamle forening og til foredrag i Aarhus. Mine forældre kom over og hyggede sig med børnene, mens vi var på kursus. Bagefter har vi haft nogle dage sammen allesammen. Og i den forbindelse skulle vi op og se Store tårn, som er igang med en større restaurering. 

Store tårn var noget af det første der blev bygget i 1684, da fæstningen blev grundlagt. Det blev bygget som kanontårn sammen med Lille tårn. I 1800 blev der bygget et fyr indenfor murerne i tårnet. De seneste tre år har håndværkere været igang med et stort restaureringsprojekt, som skal stå færdigt til sommer. Det har været ret interessant at følge processen, og man kan for alvor begynde at se, det færdige resultat for sig. Tårnet kommer til at indeholde forskellige udstillinger og installationskunst. 

Tre gode venner er ved at tyde, hvad der står på latinsk på en tavle ved indgangen til tårnet.


Albert foran fyret for et år siden. 


En grå dag i april 16. De første jernspær er ved at komme op til glastaget. 


Store tårn set udefra – på den færøske nationaldag😉


Besøg i tårnet sammen med mine forældre for få dage siden. 





Til juli er der igen åbent for offentligheden. Snyd ikke jer selv for en tur op i Store tårn, hvis I kommer forbi Christiansø😊

Historien om et par sokker

For længe siden fandt jeg en opskrift på et par sokker, som jeg tænkte, at jeg var nød til at prøve. De adskiller sig fra alm. sokker ved at de bliver strikket fra siden og syet sammen tilsidst.
Jeg fandt noget garn, som passede nogenlunde til opskriften, og da jeg var i Jylland i starten af december, gik jeg igang. Nu har jeg hidtil aldrig brugt det der med strikkeprøver. Måske er jeg ved at ændre holdning til det…
Jeg slog op og fulgte opskriften med vendepinde og udtagninger. Da jeg havde strikket så meget, at jeg kunne måle på min fod, kunne jeg konstatere, at hvis jeg skulle komme til at passe dem, så skulle min fod lige vokse nogle nr mere. Og eftersom jeg egentlig synes at min str. 40 er stor nok, så måtte jeg pille op.
Heldigvis var jeg ikke nået så langt, så det var ok. Jeg slog op til størrelsen mindre. Garnet er dejligt tykt, så det gik rimeligt hurtigt med at få den første færdig. Ikke noget med at måle undervejs, for jeg var jo gået en størrelse ned, så selvfølgelig passede den. Inden jeg begynder på det stykke, der skal strikkes på skaftet, måler jeg nu heldigvis alligevel 😉 Og må konstatere at det er en ommer :-/

På det tidspunkt er jeg blevet ret træt af de fine sokker, og pakker det hele væk. Opskriften vil jeg stadig gerne afprøve, så efter nytår giver jeg det et forsøg mere. Ja jeg er ikke så hurtig og strikker langt fra dagligt, så de er først blevet færdige nu 🙂 Men de er færdige, syet sammen og taget i brug. Og jeg er godt tilfreds med dem. På den måde kan jeg godt strikke sokker 😉

IMG_5094.JPG

IMG_5096.JPG

I søndags tog jeg nogle billeder ud af vinduet fra vores stue. Først fordi der var ret højvandet. Normalt er vandet et stykke under kajkanten. Det var det bestemt ikke søndag

IMG_5083.JPG

Vandet plejer også at være rundt om stenene og ikke imellem.

IMG_5084.JPG

Om aftenen var solen smuk, så jeg skyndte mig at tage et billede

IMG_5085.JPG

Men det var himlen også, da solen var væk

IMG_5092.JPG

Og så lige udsigten fra min arbejdsplads på biblioteket i går.

IMG_5093.JPG

Aften og morgen

Jeg har også smidt billederne på FB, men I skal da også have glæde af dem her 😉
I går aftes var jeg ude og lede efter to små drenge aka Albert og Victor, der ikke var kommet hjem til aftensmad. Jeg var ikke nervøs, men solen var på vej ned, og så er det altså mørkt her.
På min tur kiggede jeg ud over vandet og så dette fantastiske syn

20131003-091211.jpg

Nå men jeg fandt ikke umiddelbart nogle drenge, så der blev sendt en SMS til dem, de måske kunne være hos. Lægens mobilnr. havde jeg ikke, så jeg ringede. Og hun havde da besøg af de ti, der havde sagt, at de bare skulle være hjemme og spise kl 19. De skyndte sig at drikke deres the færdig og kom hurtigt hjem.

Her til morgen skulle der ordnes køkken efter de store var smuttet i skole, og så kan jeg jo ikke lade være med at kigge ud på vandet. Og igen måtte jeg stoppe op. Ikke at der var noget specielt lige i dag. Jeg er bare utrolig taknemmelig for, at vi får liv til at bo, her på denne skønne plet.

20131003-091839.jpg

Nu vil jeg vende tilbage til virkeligheden og gå ud i Hestehytten og gøre det sidste rent:-)